- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Hans Peter Lauritz, 1823-91, Politiker, Landøkonom - Larsen, Jens, 1807- , Lægprædikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Død trak sig tilbage, og fungerede derefter som Opmand ved
disse, Formand for Overformynderiets Laanebestyrelse for
Kjøbenhavns Amtsraadskreds, landbrugskyndig Konsulent med Hensyn til
Udlaanssager for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn og de
Spannjerske Legater, administrerende Direktør i Sjællands Stifts
Brandforsikring i en Aarrække og Bestyrelsesmedlem i forskjellige
Aktieselskaber. Medlem af Kjøbenhavns Amtsraad var L. fra 1865,
Medlem af Landstinget fra 1866 til sin Død. Som Rigsdagsmand
hørte L. til de Mænd, af hvilke enhver Folkerepræsentation
har nogle og maatte ønske at have endnu flere: saadanne, der yderst
sjælden holde Taler og derfor kun ere lidet kjendte af det store
Publikum, men som uden for Arenaen med Indsigt og Flid tage
det reelle Arbejde op og af deres Værkfæller betragtes som Støtter
i den fælles Gjerning. Han, der var udpræget konservativ af
Grundanskuelse, var Medlem af mange vigtige Udvalg, deriblandt
ogsaa Landstingets Finansudvalg, og fra 1887 Medlem af Rigsretten.
Ogsaa i Bestyrelsen for Landstingets Højre havde han Sæde saa
vel som i Repræsentantskabet for Højres Organisation uden for
Rigsdagen.

Han ægtede 3. Nov. 1854 Emma Pouline Sophie Berg (f. 9. April
1824 d. 18. Nov. 1886), Datter af Kjøbmand i Rønne Poul B. og
Sophie f. Munch. L., der 1889 udnævntes til Etatsraad, døde
5. Sept. 1891. Ved sit Testamente oprettede han et Legat paa
100000 Kr. til Fordel for trængende af Middelstanden i
Kjøbenhavns Amtsraadskreds.

M. P. Friis.


Larsen, Jens, 1807– , Lægprædikant,
var Smed i Kirke-Værløse, men opgav sin Profession 1853, da han af en Del kristelige Lægfolk blev valgt og understøttet til at rejse om i Landet
for som Prædikant at virke for den indre Mission. Han var 1856-57
Redaktør af «Den indre Missions-Tidende» og har saa vel
her som andensteds skrevet mange Artikler, alle om kirkelige
Spørgsmaal. 1856 udgav han et lille Hæfte «Aandelige Sange til
Guds Børns Opbyggelse», der allerede 1859 udkom i 5. Oplag.
En Del af Sangene ere af andre Forfattere, adskillige oversatte fra
Svensk; men ikke faa ere af ham selv, og de vidne ikke blot om,
at han har været en alvorlig, troende Mand, men ogsaa om en
ikke ringe Begavelse. Han skal senere være bleven Irvingianer.

Erslew, Forf. Lex.
K. Vinter, Oplevelser fra Menighedslivet i Kbhvn. og Sydøstsælland S. 116 ff.

L. Koch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free