- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
80

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sørge for sig selv. Efter at han i 1 1/2 Aar havde arbejdet som
Extraskriver i General-Toldkammer- og Kommercekollegiet, ansattes
han i Maj 1815 som Extraskriver ved Kjøbenhavns Politiret med
Løfte om at blive indstillet til Kopist ved Retten, naar han havde
taget juridisk Examen for ustuderede, hvilken han bestod i Okt.
1816, hvorpaa han 11. Dec. s. A. efter A. S. Ørsteds Indstilling
udnævntes til Kopist ved Politiretten og Politiets øvrige Forretninger
og i Nov. 1818 til Fuldmægtig. I det følgende Aar dimitteredes
han privat af Student A. G. Rudelbach til Examen artium
og bestod Aaret efter den filosofiske Prøve, hvorpaa han af Lic.
juris J. C. Kall manuduceredes til den fuldstændige juridiske
Embedsexamen, hvis theoretiske og praktiske Del han bestod 1825.
Derefter avancerede han 1826 til Politisekretær og 1828 til
Politiassistent i Borgergades Station, hvorfra han efter 3 Aars Tjeneste
overgik til Universitetet.

Samtidig med at han varetog sine Forretninger i Politiet paa
den udmærkede Maade, hvorom hans overordnedes Erklæringer
over hans Ansøgninger bære smigrende Vidnesbyrd, og medens
han forberedte sig til den fuldstændige juridiske Embedsexamen,
havde han nemlig fundet sin rette Virkekreds inden for Retsvidenskabens
Omraade og med sin ualmindelige Energi kastet sig over
retshistoriske Studier. Alt i Aaret 1825 udkom, med Kolderup-Rosenvinges
Undersøgelser som Udgangspunkt, hans «Yderligere
Undersøgelser om Christian II’s Love»; og derpaa fulgte i 1827-28
de helt igjennem klassiske «Bidrag til de gamle danske Provinsiallovbøgers
Historie», L.s ypperste Arbejde, som med ét Slag
befæstede hans videnskabelige Ry, og som selv efter Dahlmanns
Vidnesbyrd vilde være en Pryd for ethvert Lands Litteratur. Det
var herefter en Selvfølge, at man, saa snart Lejligheden frembød
sig, søgte at vinde Forfatteren for Fakultetet, og 8. Nov. 1831
udnævntes han derfor til Professor extraordinarius i Lovkyndighed
med 1000 Rdl. i Lønning, hvilket var en Nedgang i hans tidligere
Lønning af 100 Rdl. aarlig. 1836 udnævntes han derefter til
Professor ordinarius og Assessor i Konsistorium med 1400 Rdl. i
Lønning, hvorved han sattes i Stand til efter en mangeaarig Forlovelse
at indgaa Ægteskab 11. Nov. 1837 med Caroline Holm (f. 1808
d. 1891), Datter af Gadekommissær L. A. H. I denne sin
Professorstilling forblev han, indtil han 30. Juni 1856 udnævntes til
Justitiarius i Højesteret, efter at han alt 1839 var bleven udnævnt til
extraordinær Assessor i samme Ret. Den store Anseelse, L. nød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free