Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse L. vedblev at følge med paa Retshistoriens Omraade, og vi
gjenfinde i dem hele hans store videnskabelige Begavelse inden for
den ved hans hele Anlæg og Retning givne Ramme. Han arbejdede
helst paa et givet, positivt Grundlag. Derfor laa egentlige
Kildestudier mindre for ham, og han benyttede ogsaa hovedsagelig
trykte Kilder. Bedst lykkedes de Afhandlinger og Afsnit for ham,
ved hvilke han havde et forholdsvis fyldigt Kildestof for sig. Det
granskede og udnyttede han med utrættelig Flid og stor
Skarpsindighed, belyste det med sin rige Viden fra alle Sider, historisk,
sproglig og juridisk, drog paa Kjendsgjerningernes Grund sine sikre
Slutninger, ordnede hele det rige Materiale i en klar og overskuelig
Sammenhæng og skrev saa sine kundskabsrige, tankevægtige,
formfuldendte Fremstillinger. Vel har man nu efter en Menneskealders
Forløb et klarere Blik for Manglerne ved hans Methode, ligesom
man maa erkjende Uholdbarheden af adskillige af hans Resultater
i Henseende til Christian II’s Love, Thords Artikler, Danehoffernes
og Rigsdagenes indbyrdes Forhold og Udvikling m. m. Men ligefuldt
vender man altid med Gavn og Glæde tilbage til Studiet af
L.s retshistoriske Arbejder; de fængsle med en Charme, som ikke
ældes, og ville vedblivende staa som Mærkepæle i den danske
retshistoriske Forskning.
Forinden vi forlade hans akademiske Virksomhed maa paa
dette Sted endnu fremhæves en sidste Gruppe af L.s retsvidenskabelige
Arbejder, som ere fremkaldte ved de politiske Stridigheder
inden for Riget. Dertil henhører saaledes det ovenfor
nævnte Universitetsprogram om Islands statsretlige Stilling i Riget,
der helt igjennem polemiserer mod de urigtige Opfattelser, der i
saa Henseende vare gjorte gjældende fra islandsk Side. Men endnu
mere havde dog Slesvig-Holstenismens falske statsretlige Paastande
om den gjældende Arvefølgeordning inden for Monarkiet sat hans
altid redebonne videnskabelige Pen i Bevægelse. Da 9 kielske
Professorer i Aaret 1846 fremkom med deres Kritik af Kommissionsbetænkningen
om Arvefølgen, fattede en Del juridiske og historiske
Professorer ved Kjøbenhavns Universitet den Plan at udgive et
Skrift om Arvefølgeordenen i den danske Stat. Den foreløbige
Undersøgelse af Arkiverne til dette Ojemed paatoge L. og A. F.
Krieger sig; den endelige Affattelse af Skriftet overtog L.
Resultatet deraf blev hans vægtige Bidrag til de paa Konsistoriums
Foranstaltning udgivne «Antislesvig-holstenske Fragmenter», der indledes
med L.s lærde Afhandlinger om Samforleningsinstituttet og dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
