- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
88

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvem der skulde være Demokrat, naar jeg ikke er det.» Og han
havde Ret; hans Frisind var ikke bygget paa Theorier, og i visse
Retninger kunde han være stærkt konservativ, men han var gjennemtrængt
af demokratisk Frisindethed, og denne Side hos ham
udvikledes stedse mere og mere. Under Grundlovsforhandlingen fremsatte
han et mærkeligt Forslag til Rigsdagens Sammensætning –
et Etkammer paa 156 Medlemmer, hvoraf 50 folkevalgte, 90 klassevalgte
som i Stænderne, 10 konge- eller korporationsvalgte, 6 for
Island og Færøerne –, men dette, som subsidiært var tiltraadt
af Carl Neergaard, fandt ingen Tilslutning, og med Beklagelse tog
han det tilbage. I de første Rigsdage sad L. i Folketinget for
den samme kjøbenhavnske Kreds, indtil han efter den anden
Opløsning i Aaret 1853 gik over til Landstinget, hvor han saa, med
en kort Afbrydelse 1854 under det Ørstedske Ministeriums Forfølgelser imod liberal-nationale Embedsmænd, havde Sæde indtil sin Død.

Hans Rigsdagsvirksomhed knytter sig navnlig til 3 Sager. Først
i Tiden falder Fæstesagen; et oprindelig af Monrad indbragt
Lovforslag om tvungen Overgang af Livsfæste til Selvejendom optoges
af Bondevennerne, og som Ordfører for det nedsatte Udvalg
anbefalede L. Forslaget til Vedtagelse, endog med saadanne Ændringer
til Fæsternes Gunst, at selv Monrad tog Afstand derfra. Denne
Betænkning, i hvilken det retshistoriske Moment er fremtrædende,
blev i de følgende Aar det mægtigste Vaaben i Bondevennernes
Agitation. – Den næste er Arvesagen. L. og Wegener havde af
Regeringen været tagne paa Raad fra denne Sags første Begyndelse,
det var dem, som i P’orening havde udarbejdet alle Statsakterne,
Renunciationerne, Deklarationerne osv., og deres Hovedopgave havde
under disse Forberedelser, som mødte adskillige Vanskeligheder og
bl. a. nødvendiggjorde en Forandring i en alt underskrevet
diplomatisk Akt, været under den nye Tronfølgeordning at hævde og
bevare Kongelovens Arvefølge som fælles for Kongeriget og Slesvig,
altsaa for «Danmarks Rige»; det var for dem begge en dyb Sorg
og Krænkelse, at Ministeriet under Bluhmes Ledelse, uden
Nødvendighed og uden ret Forstaaelse, med et Pennestrøg opgav denne
statsretlige Grundsætning. L. kæmpede med stor Dygtighed, hele
Overbevisningens Varme og virkelig Veltalenhed imod denne
Opgivelse; hans sædvanlige stammende og hakkende Foredrag med
mange Gjentagelser af de samme Ord var som forvandlet, Ordene
fløde frit fra hans Læber og føjede sig villig om hans Tanker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:25 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free