Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker - Larsen, Karl Halfdan Eduard, f. 1860, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han blev ligefrem veltalende og viste en parlamentarisk
Aandsnærværelse, som ellers ikke fandtes hos ham. Hans Kamp blev
forgjæves, og dette gik ham dybt til Hjærte; hans sidste Tale før
den endelige Afstemning vidner derom, og han tænkte for Alvor
paa at nedlægge sit Mandat, hvad det dog lykkedes hans Venner
at forhindre. Det er betegnende for L.s Pligtfølelse, at skjønt han
følte sig som ét med Wegener i denne Sag og nærede dyb Harme
over Regeringens Optræden imod denne, irettesatte han som
Universitetets Rektor alvorlig Studenterne, da de havde protesteret
imod Politidirektørens Forbud imod et Fakkeltog til Gehejmearkivarens
Ære. – Endelig var der Rigsretsaktionen imod Ministeriet
Ørsted. L. blev, meget imod sit Ønske, denne høje Domstols
Formand, og de legemlige og aandelige Anstrængelser, som han
derved underkastedes, bidroge sikkert meget til hans kort efter
følgende Sygdom og Død; han var blandt de 8 – alle Landstingsmedlemmer
–, som 28. Febr. 1856 stemte for Domfældelse, men
lige saa mange – alle Højesteretsassessorer – voterede for
Frifindelse, og denne var da efter Rigsretsloven Resultatet. Endnu
bør nævnes, at det var L., som i 1855, da den nye Fællesforfatning
for Monarkiet forelagdes Rigsdagen, i Landstingets Udvalg stillede
og gjennemførte det saakaldte første «Forbehold» i Rigsdagsbeslutningen,
nemlig at Indskrænkningen af den danske Grundlovs Virksomhed
kun kunde gjælde «saa længe, som Fællesforfatningen
bliver opretholdt i anerkjendt Kraft og Virksomhed». L. tillagde
dette Forbehold en væsentlig Betydning og udviklede saa vel paa
Rigsdagen som i Artikler i «Dagbladet» dets statsretlige Beføjelse
og dets Formaal.
Barfod, Dansk Rigsdagskal.
Bille, Tyve Aars Journalistik, passim, særlig II, 46 ff.
C. St. A. Bille.
Larsen, Karl Halfdan Eduard, f. 1860, Forfatter.
Forældrene, den begavede og flinke Ingeniørlieutenant Hans Peter L. og jysk
Proprietærdatter Eleonora Christine f. Roedsted (begge f. 1836), døde
tidlig. Faderen faldt ved Dybbøl i 1864, Moderen døde i Kjøbenhavn
det følgende Aar. K. L., som var blevet født i Garnisonsbyen
Rensborg 28. Juli 1860, kom saa i Huset hos Bedsteforældrene
paa Fædreneside. Han blev Student 1877, tog Aaret efter 2.
Examen, studerede derpaa Jura og Statsvidenskab. Men hans litterære
Interesser gjorde sig stærkere og stærkere gjældende, og desuden drev
hans Kunstnertemperament ham (fra 1881) næsten hvert eneste Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
