- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
121

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeiner-Lassen, Axel Lauritz Frederik Christian, f. 1846, Handelsgartner - Lassenius, Johan, 1636-92, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og mindre Afhandlinger i «Tidsskrift f. Havevæsen»,
«Gartnertidende», «Nationaltidendes» Havetidende og «Norsk Havetidende»
har Z.-L. skrevet af mindre Piecer: «Beskæring af Æble- og Pæretræer,
Kirsebær- og Blommetræer med særligt Hensyn til økonomisk
Frugtavl» (1889, 2. Opl. 1892) og af større Bøger: «Rosen» (1882).

Z. Helweg.


Lassenius, Johan, 1636-92, Theolog,
fødtes 26. April 1636 i Landsbyen Waldow i Kredsen Neufahrwasser i Pommern, hvor
Faderen, Jeschius (Johannes) L. af den bekjendte polske Adelsslægt
Laszcynski, var Præst; Moderens Navn var Anna Sieverts. Sønnen
besøgte Gymnasierne i Stolpe og Danzig og blev 1654 dimitteret
til Universitetet i Rostock, hvor han i 3 Aar studerede Theologi.
Som Hovmester for en ung Adelsmand berejste han derefter Frankrig,
hvor han vandt Mazarins Gunst, og England, hvor han stiftede
Miltons Bekjendtskab. Hjemkommen begav han sig atter paa Rejse
med 2 unge Prinser og kom denne Gang ogsaa til Spanien og
Portugal. Atter hjemvendt fik han en Ansættelse ved Bibliotheket
i Berlin og gjenoptog derpaa sine Studier, især i Leiden og Strasburg,
hvor han erhvervede Magistergraden. I Nürnberg prædikede
han for en stor Tilhørerkreds og rettede en Række lidenskabelige
Angreb mod den katholske Kirke, særlig mod Jesuiterne. Ved sine
stærkt personlige Stridsskrifter mod nogle fornemme bajerske
Prælater paadrog han sig disses Had og blev paa Rejsen til
Donauwørth greben og fangen ført til Wien samt endelig stillet for
Kejseren i Presburg. Da han ikke vilde fornægte sin Tro eller
tilbagekalde sine Udtalelser, førtes han under stræng Bevogtning til den
tyrkiske Grænse, hvor man vilde give ham Tyrken i Vold, da det
omsider lykkedes ham at undslippe. Efter at have flakket omkring
i længere Tid, i hvilken han for at friste Livet skal have optraadt
som Skuespiller ved det bekjendte Treuske Selskab, kom han 1665,
blottet for det nødvendigste, over Magdeburg og Helmstedt til Itzeho,
hvor Borgmesteren tog sig af ham og skaffede ham det ledige
Embede som Rektor og Mandagspræst i Byen. 1666 erhvervede han
den theologiske Doktorgrad i Greifswald. L., der jævnlig prædikede
paa Breitenburg, vandt snart Grev D. Rantzaus Yndest, og denne
udnævnte ham 1669 til sin «Hofpræst» og Provst over Grevskabets Kirker.

Ved et Besøg paa Breitenburg skal Kong Christian V have
hørt L. prædike, og dette har uden Tvivl været afgjørende ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free