Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laub, Hardenack Otto Conrad, 1805--82, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visitatser, og han blev ved disse kjendt og afholdt overalt i sit
Stift. Hans Tiltaler til Menighederne vare omhyggelig forberedte
og bleve holdte med en særegen Inderlighed, der ikke let glemtes
af Tilhørerne; men det var dog efter Sagens Natur navnlig i
Præstegaardene, han udøvede en frugtbar Virksomhed. Og det samme
var i fuldt Maal Tilfældet, naar Præsterne kom til ham i Viborg.
Her i sit Hjem levede han et stille og noget tilbagetrukket Liv,
baade af Tilbøjelighed og i de senere Aar ogsaa af Helbredshensyn;
med med hjærtelig Imødekommenhed tog han mod dem, der søgte
ham, og den Indflydelse, han gjennem Samtaler paa sit Værelse
udøvede paa mange, særlig af Præsterne, var meget stor. Naar
man stod over for L., stod man over for en helt igjennem aandelig
anlagt og aandelig virkende Mand, der forstod Bevægelserne i sin
Tid uden at bøje sig ind under nogen ensidig Retning; der var
baaren af sit Embedes Værdighed og paa samme Tid gjennemtrængt
af kirkelig Ydmyghed; der elskede Freden og vilde Freden, men
alligevel ikke skyede at bruge Aandens Vaaben.
Som Biskop udgav L. en større Samling «Prædikener» (1866),
og jævnlig satte han sig i Forbindelse med Gejstligheden i sit Stift
gjennem «Hyrdebreve». I den saakaldte «Strid om Alterbogsdaaben»
gav han et Indlæg: «Til V. Birkedal i Anledning af hans Skrift:
Samvittighed og Retfærdighed» (1857), og nogle Aar senere udtalte
han sig i en Piece om det Spørgsmaal: «Bør en Forandring foregaa
med Konfirmationen?» (1860). Det betydeligste Arbejde af denne
Art fra hans Haand er imidlertid det Foredrag, han holdt
ved Landemodet 1875 om Forholdet mellem «Syndsforladelsen i
Daaben» og den «tilbagevendende Syndsforladelse», der søges og
faas ved Nadveren og Bønnen. Denne indholdsrige Udtalelse, der
næppe er bleven vurderet efter Fortjeneste, og flere af hans
ovenfor nævnte litterære Indlæg ere udgivne efter hans Død af hans
Svigersøn, daværende Sognepræst G. Schepelern («Kirkelige
Lejlighedsskrifter», 1883).
Men ogsaa paa anden Maade er L.s Forfatterskab blevet
udfyldt efter hans Død, nemlig ved Udgivelsen af hans Breve
(3 Bind, 1885-87). Denne Bog, der ikke blot indeholder Breve fra
L., men ogsaa mange Breve, som han har modtaget, hører til de
betydeligste Samlinger af denne Art i vor Litteratur. For L.s eget
Vedkommende maatte denne mere stilfærdige og reserverede Form
for Produktion ligge godt efter hele hans saa overvejende
receptive og ireniske Natur, og i Virkeligheden viser han sig som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
