Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laub, Hardenack Otto Conrad, 1805--82, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortræffelig Brevskriver. Han har en egen grundig og stundum lidt
omstændelig Maade at tage en Sag paa og kan af og til blive
noget bred, men den Umiddelbarhed og Friskhed, Brevformen tillader,
svigter ingen Sinde, og det er helt igjennem velgjørende at
føle Pulsslagene fra hans rige Følelsesliv og inderlige Tro. Som
interessante Dele af den store Samling kan fremhæves L.s
Brevvexling med sin Ungdomsven Præsten Chr. Mynster, Biskoppens
Brodersøn, fremdeles de med hans Svoger Dr. Zeuthen, med Dr.
Kaikar, med Biskop Kierkegaard vexlede Breve. Som Bogens i
en vis Henseende hinanden modsatte Poler og dog begge afgivende
et talende Vidnesbyrd om, hvor meget en i bedste Forstand saa
humant anlagt Personlighed som L. kan rumme, staa 2 Rækker af
Breve; den ene indeholder en højst ejendommelig og i sin Naivitet
rørende Brevvexling mellem L. og en Husmand Chr. Sørensen i
Vardeegnen, der i sin Tid havde tjent ham som Røgter, medens
den anden Række omfatter den i mange Henseender betydningsfulde
Korrespondance, som i henved 25 Aar blev ført mellem L.
og Biskop Martensen. Denne satte L. saare højt og omtaler ham
som «den eneste, med hvem han i en senere Alder har kunnet
stifte et fortroligt Venskabsforhold, der med hvert Aar er bleven
ham end mere dyrebart». Det var L.s intuitive Blik for
individuelle Forhold og hans fine Forstaaelse paa de aandelige
Enemærker, der gjorde hans Udtalelser saa kjærkomne for hans berømte
Kollega, og som lade dem udøve den samme Virkning fremdeles.
I de samme Dage, i hvilke L. modtog sin Udnævnelse til
Biskop, traf ham den store Prøvelse, at han mistede sin Hustru,
Susanne Charlotte Hedevig Johanne f. Tostrup (f. 14. Avg. 1807 i
Odense og Datter af Stiftsprovst H. J. T.), med hvem han var bleven
gift 22. Maj 1835, og som i henved 20 Aar havde været ham en
trofast og forstandig Ægtefælle. Gjennem de mange Aar, han var
Biskop, styredes hans Hus og opdroges hans Børn af hans Broders
Enke Severine L., f. Haae, en ualmindelig udrustet Kvinde, der
paa den smukkeste Maade udfyldte sin Plads.
Blandt de Foretagender i Stiftet af mere udvortes Natur, der
under L.s Bispetid baade optoge ham selv og tildroge sig almindelig
Opmærksomhed, maa Gjenopførelsen af Viborg Domkirke nævnes
som et af de betydeligste. Dette omfattende og hos os temmelig
enestaaende Arbejde afsluttedes i Sommeren 1876, og L. glædede
sig til at skulle foretage Kirkens Indvielse. Da blev han angreben
af en stærk Nervesygdom og maatte overlade dette Hverv til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
