- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
142

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauridsen, Jens, -1689, Godsejer - Lauridsen, Niels, o. 1547-1579, Professor - Lauridsen, Oluf, -1630-, Præst og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Broder, ndfr. anførte Søren L., overdraget ham en Del
Fordringer paa Kronen, hvorfor han 1670 fik udlagt adskilligt
Jordegods, deriblandt det øde Jordstykke Nysø ved Præstø, og ved
Mageskifter lykkedes det ham at faa samlet et Gods paa o. 100 Tdr.
Hartkorn; den derpaa hvilende Reluitionsret opnaaede han 1673 at
faa hævet, og som Ejer af en fri Sædegaard fuldendte han
Opførelsen af det endnu staaende Herresæde Nysø. Det synes dog,
som om han ikke paa ganske lovlig Maade var kommen til alle
sine Ejendomme, og ved en Kommissions Kjendelse maatte han
finde sig i, at disse beklippedes noget. J. L., der døde 1689,
havde med sin Hustru, Barbara Wilders, flere Børn, af hvilke Sønnen
Laurids L. arvede Nysø.

Repholtz, Baroniet Stampenborg S. 55 f.
Danske Herregaarde XVIII: Nysø, Lilliendal.

G. L. Wad.


Lauridsen, Niels, o. 1547-1579, Professor,
var født i Ribe, hvor hans Fader, M. Laurids Nielsen Riber, da var Præst ved
Domkirken. Da Faderen 1553 blev Biskop i Vendelbo Stift, fulgte
Sønnen med; men allerede 1557 blev han faderløs, og da Moderen
sad i trange Kaar, lovede Kongen at lade ham holde til Skole og
sørge for hans Underholdning. Student blev han o. 1567; senere
gik han til Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1576 kaldtes
han til Professor Pædagogicus ved Kjøbenhavns Universitet, men
døde allerede 1579 i en ung Alder. Han er Forfatter af en Del
Skrifter af religiøst Indhold, men i græske Vers, noget, der tyder
paa, at han maa have besiddet en betydelig Færdighed i dette Sprog.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 627 ff.

H. F. Rørdam.


Lauridsen, Oluf, –1630–, Præst og Forfatter,
var født i Throndhjem, hvorfor han skrev sig Throndhjem eller Arctander. Blev
1623 Student fra sin Fødebys Skole, ved hvilken han, efter 1624 at
have taget Bakkalavrgraden, blev Hører; 1627 kaldtes han til resid.
Kapellan i Alstahov i Nordland, men blev 1629 for en eller anden
Forseelse afsat fra dette Embede. Han drog nu til Kjøbenhavn,
hvor han 1630 optraadte som Forfatter, men kom i Kollision med
Loven, da han uden Censur udgav et Skrift med den besynderlige
Titel: «Gud Faders tvende Døtre». Skriftet blev konfiskeret, og
da Forfatteren over for Konsistorium gav Grovheder i Steden for
Undskyldninger, blev han indsat i det akademiske Fængsel. Snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free