- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
147

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laursen, Peder, 1763-1835, Bonde - Lansen, Valdemar, 1834-89, Læge - Lautrup, Jørgen Hjort, 1798-1856, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Laursen, Peder, 1763-1835, Bonde,
er født paa Nøttrup Mark i Raarup Sogn ved Vejle. Han blev som ungt
Menneske grebet af den Opvækkelse, som fandtes hist og her paa hans Egn.
Han ægtede Maren Jensdatter, og de fik en Gaard paa Nøttrup
Mark, som de kaldte Fredensbjærg. 1804 udgav han en Samling
gudelige Digte («Et ufuldkomment Sangoffer» osv.). Da hans Præst,
Brøchner (III, 207), indførte Evangelisk Salmebog i Sognet, brugte
han saa hvasse Udtalelser imod ham, at Præsten fik Befaling til at
anlægge Sag, i hvilken P. L. idømtes en Mulkt. Senere opstod
der Splid i den lille Kreds af opvakte, og P. L. kæmpede da
mandig mod den sværmeriske Retning, der byggede paa Syner og
Aabenbarelser. Han kunde heller ikke ret forlige sig med Herrnhuterne
eller med Hauge og hans Tilhængere. Men selv skiftede
han ikke Standpunkt; han underviste selv sine Børn, fordi de ikke
maatte lære Balles Lærebog i Skolen. Saa haardt han end kunde
tage fat i de mange og lange Breve, han holdt af at skrive, var
han dog egentlig en stilfærdig Mand; han holdt aldrig Forsamlinger.
1835 døde han i den Tro, han havde levet i, og han maa kaldes
en af de mest tiltalende Skikkelser i Opvækkelsens Historie.

Nord. Maanedsskr. 1879.
L. Koch, Den danske Kirkes Hist. 1801-17 S. 257 f. o. fl. St.

L. Koch.


Lausen, Valdemar, 1834-89, Læge,
var Søn af Institutbestyrer Johan Daniel L. og Vilhelmine Frederikke Sophie f. van
Ovenbeck og fødtes n. Okt. 1834 i Kjøbenhavn. Dimitteret privat
1854 tog han Lægeexamen 1862, var derefter Kandidat ved Frederiks
Hospital og under Krigen 1864 Underlæge. 1865 disputerede
han for Doktorgraden og rejste s. A. til Buenos Ayres, hvor han
blev Overlæge ved et tysk Hospital og 1871 udmærkede sig under
en Koleraepidemi. Det zoologiske Musæum i Kjøbenhavn skjænkede
han en stor Samling fossile Dyrelevninger og Zoologisk Have flere
sjældne sydamerikanske Dyr. 1887 udnævntes han til Etatsraad.
Efter at have opgivet sin Praxis paa Grund af Svagelighed foretog
han en Rekreationsrejse i Evropa og døde under et Ophold i
Schweits 29. Juli 1889. Han var gift 1. med Alice f. Sarauw
(d. 11. Avg. 1879), 2. med Erni f. v. Düring, Datter af Hofjunker,
Ritmester v. D.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Lautrup, Jørgen Hjort, 1798-1856, Biskop,
Søn af Bogholder ved den kongl. Enkekasse Chr. Nic. L. (d. 1817) og Dorothea

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free