- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
154

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laxmand, Poul, -1502, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Laxmand, Poul, –1502, Rigshofmester,
var en Søn af Peder L. til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekjendte Rigsraad Eggert Frille (V, 450) og forekommer 1476 som
Ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig
omtrent samtidig med Kong Hans’ Regeringstiltrædelse og steg i
en forbavsende Fart til de højeste Værdigheder: fra 1482 Lensmand
paa Krogen, senere tillige paa Sølvitsborg, som han havde i Pant,
1483 ved Kongens Kroning Ridder, s. A. Rigsraad og i det mindste
fra 1490 af Rigshofmester. 1487 fulgte han Kongen til Gulland og
havde Del i de Underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte
til Øens Overgivelse til Danmark. Som Rigshofmester deltog han
i disse Aar i talrige Unionsmøder og synes at have haft stor
Indflydelse paa Kong Hans’ Politik baade over for Sverige og
Hansestæderne. Ved sine Slægtskabsforbindelser ogsaa med svenske
Stormænd som Thotterne og Trollerne synes han at have haft en ikke
ringe Indflydelse paa, at Kong Hans i Aaret 1497 blev indkaldt i
Sverige af en Del af det svenske Aristokrati, og at Unionen
saaledes gjenoprettedes.

Paa denne Tid stod P. L. paa Højden af sin Magt, men havde
ogsaa forstaaet at skaffe sig mange Fjender. Ved Arv, Giftermaal
og Godskjøb havde han erhvervet sig en meget stor Godsrigdom.
Han ejede saaledes i det mindste 5 Hovedgaarde, nemlig Aagerup
i Skaane, Nielstrup og Sandholt i Fyn, Valden i Halland, Asserbo
i Sjælland samt 900 Bøndergaarde og desuden Kjøbstadgaarde i
adskillige Byer. Af dette Gods gav han gavmildt til Sjælemesser
for sig rundt om i Kirker og Klostre, og det lyder smukt, naar
han i et saadant Gavebrev til vor Frue Kirke i Kjøbenhavn ’
udtaler, at «al den Umage, som vi gjøre os her for Verdens Gods,
kan intet hjælpe os til evindelig Salighed, med mindre vi betænke
nogen Del til Gudstjeneste, ham til Lov og Ære, som os haver
givet Sjæl og Liv og alt det Gods, som vi have». Men alligevel
synes P. L. i sine mange Godserhvervelser at være gaaet Lovens
Bogstav saa nær som muligt. Om Asserbo havde han store Stridigheder
med sine Medarvinger, deriblandt Rigsraad Johan Oxe til
Tordsø i Skaane, og senere med dennes Søn Oluf O. Om P. L.s
Kjøb af Sandholt siges slet og ret, at det skete «med stort Bedrag».

Størst Betydning for P. L. fik dog den store Strid, hvori han
omtr. fra 1497 tillige med en stor Del af det skaanske Aristokrati,
navnlig Rigsraaderne Niels Hack (VI, 442) og Oluf Stigsen Krognos
(IX, 526), kom med Lunde Ærkestol, efter at den bondefødte Birger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:29 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free