- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
167

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Julius Christian, f. 1836, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og tillige ansat i Generalkrigsdirektoriet som
Medhjælper for Generallieutenant Gähler (VI,
420). Uagtet denne, da Saint-Germain samme Efteraar
definitivt maatte trække sig tilbage, beholdt sin
Plads i Hærstyrelsen, kunde eller vilde han ikke holde
paa L., der strax fjærnedes fra Direktoriet og 1768
atter sendtes til Rensborg som Chef for slesvigske
Regiment. Senere nævnes han som nøje knyttet til
Rantzau-Ascheberg. I 1773, da der i Anledning
af Sveriges truende Holdning foretoges en delvis
Mobilisering, udnævntes L. til Generalkvartermester
for Danmark og Hertugdømmerne, og i 1774 blev han
Generalmajor. Han beholdt dog sit Regiment, der
sidstnævnte Aar forlagdes til Ribe Stift, hvorfra
det fik sit nationale Mandskab. Et Par Aar senere
fremkom der fra Godsejerne ret graverende Klager
over den Inhumanitet, der udvistes over for dette
Mandskab, og L. fik en alvorlig Tilrettevisning fra
allerhøjeste Sted. L., der døde i Ribe 26. Nov. 1781,
havde 1765 ægtet Mariane Henriette Friderica
v. Leuenfeldt (f. 26. Marts 1739, d. i Itzeho
8. Jan. 1799), Datter af Oberst Marcus Henrik
(Treschow, 1735 adlet) v. L. og Sophie f. Amthor.

H. W. Harbou.


Lehmann, Julius Christian, 1836-1901, Læge.
J. L. er en Søn af Toldkasserer, Etatsraad Johan Christian Julius
L. og Helene Dorothea Christine f. Fog og fødtes
i Kjøbenhavn 6. Maj 1836. Dimitteret fra Nykjøbing
Skole 1853 tog han 1859 Lægeexamen. S. A. virkede
han som Koleralæge i Aarhus og blev selv haardt
angreben af Sygdommen. 1860-63 var han Kandidat ved
Frederiks Hospital, 1862 erhvervede han Doktorgraden,
1863-65 foretog han en Studierejse. 1865-68 var han
Reservelæge ved Kommunehospitalet, 1868-72 Visitator
ved samme Hospital. 1871-89 var han Redaktør af
«Bibliothek for Læger» og i samme Tidsrum Censor ved
Lægeexamen. Som Kommunelæge i Kjøbenhavn fungerede
han 1872-93, ved den medico-pnevmatiske Anstalt var
han Læge 1875-90. Fra 1890 har han været Medlem af
det Classenske Litteraturselskabs Bestyrelse. Efter
1882 at være bleven Medlem af Sundhedskollegiet
har han fra 1889 ledet dets Forretninger som dets
faste Decanus; ved forskjellige internationale
sanitære Konferencer og Kongresser har han
fungeret som den danske Regerings delegerede. –
Hans videnskabelige Virksomhed har navnlig samlet
sig om en grundig Udforskning af Lungesvindsotens
Forhold i Danmark. Foruden et populært Skrift om
denne indgribende Sygdoms Aarsager, Udbredelse og
hygiejniske Behandling (1880) har han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free