Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frihedstrang brød igjennem selv hin tunge, servile Tid, hvis eneste
aandelige Interesse var Theatret og til Dels Litteraturen, og som han
selv saa fortræffelig har skildret i sit Billede af Frederik VI’s
Dage. Begge fik Næring ved Julirevolutionen 1830, hvis Bølger
gik hen over Landene og naaede ogsaa det i servil Absolutisme
nedsunkne Danmark, hvor den rigtignok kun fødte den matte og
tamme Stænderinstitution. Han maatte føle sig uimodstaaelig
dragen til at træde i Skranken for sine Ideer og bryde igjennem
den seje Skal, som holdt alt offentligt Liv nede. Som saa mange
andre af de næste Decenniers aandelige Førere debuterede han i
Studenterforeningen; Anledningen var ikke betydelig, men for første
Gang udfoldede han her for en større Forsamling den Veltalenhed,
som siden blev et saa mægtigt Vaaben i hans Haand, og da hans
Opposition havde styrtet det servile Seniorat, følte den unge
Studenterverden, at den her havde en Fører, og han selv var
bleven sig bevidst, at han havde en Førers Evne. Han optraadte
som saadan, da han 1832 i Løbet af nogle faa Timer fik
organiseret et Fakkeltog af Studenter til H. N. Clausen, der var
bleven forbigaaet ved et Rektorvalg, og paa Ungdommens Vegne
hyldede «Aandsfrihedens og Sandhedens uforfærdede Talsmand», ved
hvilken Lejlighed han tillige for første Gang kom i Konflikt med
de over Pressen vaagende Avtoriteter og gik ud af Striden som
Sejerherre. I dette Aar falder ogsaa hans første større politiske
Indlæg, en Afhandling om Stænderinstitutionen, som han anonymt
skrev i «Maanedsskrift f. Litteratur». Det var et for en saa ung
Mand mærkværdig modent Arbejde, maadeholdent i sin Form og
skrevet i en værdig Tone, men med mange aandrige Glimt og
dristigt i sine Fordringer. Lejlighed til at øve sig som Taler og
til at skærpe sin dialektiske Evne fandt han i det væsentlig af
ham baarne Selskab «Astræa», en Forening af unge, begavede
Jurister.
Vinteren 1833-34 tilbragte L. i Berlin, hvor han med stor
Flid fulgte Forelæsningerne ved Universitetet, navnlig hos
Schleiermacher og hos Savigny, og hvor han havde Adgang til fremragende
Familiers Hjem. En kort Tid var han her sammen med Tscherning,
som da befandt sig i sin «milde Landsforvisning», men
stærkest droges han af den udmærkede Nordmand A. M. Schweigaard,
til hvem han knyttedes ved et inderligt Venskabsbaand; L.
har udtalt, at ingen Mand har gjort et dybere og varigere Indtryk
paa ham. I Berlin skrev han et Par større Afhandlinger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
