Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clausen osv., saa ofte Lejlighed gaves, i de forskjellige Foreninger,
som begyndte at danne sig; navnlig var han med i «Foreningen
for Trykkefrihedens rette Brug», og det var navnlig i denne, at
han slog saa kraftig til Lyd for Slesvigs Danskhed.
Frederik VI.s Død 3. Dec. 1839 gav Frihedsvennerne en
Anledning til at optræde med større Eftertryk, og den blev greben
med stor Energi. L. fik strax sammenkaldt et Studentermøde i
Hotel d’Angleterre, den af ham skrevne Adresse, hvori der under
Henvisning til Norge og Ejdsvold-Grundloven udtaltes Haab og
Forventning om en fri Statsforfatning, vedtoges efter en Diskussion,
i hvilken D. G. Monrad første Gang fremtraadte for Offentligheden,
og L. var Ordfører for den Deputation, som overbragte den til
Christian VIII. Det er bekjendt, at den første Modtagelse var
velvillig, men at Kongens Holdning forandredes, da mange lignende
Adresser fra hele Landet fulgte efter. Tronskiftet fremskyndede
ogsaa Forandringen af C. N. Davids Ugeblad «Fædrelandet» til et
Dagblad; den var bestemt til i. April 1840, men nu udkom det
første Nummer allerede 7. Dec. 1839 med David, L., Giødwad,
Wessely og B. Christensen som Udgivere; flere af disse fratraadte
efterhaanden, men L. og Giødwad vedbleve at være Bladets faste
Støtter, ogsaa efter at C. Ploug var tiltraadt som Redaktør, og i
det følgende Tiaar var det væsentlig igjennem dette Blad, at
Friheds- og Nationalitetstankerne arbejdede sig frem i den offentlige
Bevidsthed. Efter den friere Kommunallov for Kjøbenhavn af
1. Jan. 1840 tog L. Borgerskab som Grundejer for at blive valgbar
til Borgerrepræsentantskabet og valgtes i April 1840; s. A. i Dec.
blev han Stænderdeputeret for 8. Kjøbstadsdistrikt, hvorefter han
deltog i alle Samlinger, fra 1846 valgt i Kjøbenhavn. I Stænderne
virkede han med Iver og Kraft baade i liberal og i national
Retning og havde mange haarde Kampe at bestaa saa vel med den
kongl. Kommissarius som med den saakaldte «røde Bænk». Noget
skilte han sig fra sine Meningsfæller ved sin, om end betingede,
Tilslutning til Forslaget om Stænderkomiteer, et Forsøg paa at
samle delegerede fra de 4delte Provinsialstænder til en fælles
raadslaaende Forsamling for hele Monarkiet, men Tanken fandt
strax Modstand andensteds og blev Opgiven. Hvad der gav den
oppositionelle Aand stærk Væxt og hævede L. til Popularitetens
højeste Tinde, var Processen og Domfældelsen for hans «falsterske
Tale». Kammerraad J. Chr. Drewsen, der var valgt til Stænderne
fra flere Kredse, rejste i Jan. 1841 til Falster for at forklare sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
