Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vovede af Hensyn til den ophidsede Folkestemning ikke at træde
op imod de slesvig-holstenske Krav, som Kongen havde godkjendt
ved sit Brev til Hertugen af Augustenborg, og skjønt engelske og
russiske Diplomater støttede L., kunde han her intet udrette. I
Landdagens Møde 2. April havde L. Lejlighed til at høre et ungt
Medlem «med rundt Ansigt og tyndt Haar» udtale det Haab, at
Preussens Hær ikke vilde blive misbrugt til at understøtte Oprørerne,
og han kalder ham derfor «en charmant ung Mand»; det var Otto
v. Bismarck. I London havde han gjentagne Forhandlinger med
Lord Palmerston og skrev en Række Artikler i «Times». Disse
besvaredes af den preussiske Minister Bunsen, som her bl. a.
fremsatte den allerede den Gang ofte gjendrevne, men endnu den Dag
i Dag jævnlig fremsatte Beskyldning, at L. i en Tale skulde have
sagt, at de danske Love skulde «skrives med Sværdet paa
Slesvigernes Rygge». Sandheden er denne, at L. i April 1842, da der
i Tyskland var fremsat Tanker om at gjøre Danmark til tysk
Admiralstat, i en Tale paa Skydebanen havde sagt, at vi vare beredte
paa at forsvare «vort gamle Danevirke baade imod Nordalbingiernes
højforræderske Skraal og imod alle tyske Fuglefængeres søsyge
Erobringslyst, og skulde det gjøres fornødent, ville vi med Sværdet
skrive paa deres Ryg det blodige Bevis for den Sandhed: Danmark
vil ikke!» Ordene ere skarpe nok og stærkt udfordrende, men
Fordrejelsen er dog umiskjendelige skjønt Bunsen naturligvis blev
ved sit. L. var rejst fra London 13. April, men Dampskibet standsedes
tilfældig paa Themsen, og han vendte derfor tilbage til London,
hvor han modtog Efterretningen om Slaget ved Bov. Da
intet var at udrette med den engelske Regering, forsøgte han
Oppositionen og instruerede d’Israeli, som derpaa holdt en glimrende
Tale i Underhuset og tvang Palmerston til at udtale sig
gunstigere for Danmark end før. Ved Hjemkomsten til Kjøbenhavn
var hans Svar til den Folkeskare, som hilsede ham med det Spørgsmaal,
hvad han bragte, Ordene: «Ret gode Efterretninger». Ogsaa
dette er i mange Aar blevet bebrejdet ham. Det korrekte havde
aabenbart været slet ikke at svare, men i hine Folkebevægelsens
Dage var dette ikke saa let, og med blot en Smule Kritik burde
man have forstaaet, at «ret gode» vilde sige det samme som «ikke
meget gode».
I Foraaret 1848 rejste L. som Regeringskommissær i Jylland,
hvor han havde den Opgave at styrke Befolkningens Mod og støtte
Embedsmændene, hvis Stilling under den fjendtlige Okkupation var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
