- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
183

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehn, Abraham, 1643-1709, Handelsmand - Lehn, Abraham, 1701-57, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snart som selvstændig Vinhandler og Kjøbmand og drev flere Aar
det ansete Vinhus «Dyrkjøb». Han blev imidlertid snart en af
Stadens store handlende og en af dens største Skibsredere, der endog
sejlede paa Indien. 1687 blev han Forstander for Petri Kirke, 1688
en af Stadens 32 Mænd, og han var Direktør for Ostindisk
Kompagni; 1700 var han Medlem af Kommissionerne i Raadstuen. 1703
byggede han en Gaard paa Christianshavn, vistnok den ved Siden
af Frederiks Kirke, der staar endnu. Han døde 2. Sept. 1709.
Han blev gift 1. (1673) med Karen Hesselberg (d. s. A.), 2. (1675)
med Margrethe Søbøtker (d. 1677) og 3. med Cathrine Elisabeth
Kreyer (d. i. Febr. 1710), Datter af den rige Lorens K. (IX, 483).

Hist. Tidsskr. II.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. III og IV.

O. Nielsen.


Lehn, Abraham, 1701-57, Godsejer,
var født i Kjøbenhavn 10. Maj 1701; hans Fader var den ovennævnte Vinhandler af samme
Navn. Tillige med sine Brødre blev han opdragen i deres Svogers
Kjøbmand Chr. Schupps Hus, og 1717 dimitterede P. B. Mylius
ham til Universitetet. Efter at han 1719 havde faaet Raadighed
under Kurator over sin Formue (over 200000 Rdl.), begav han sig
1720 med Mylius som Mentor paa en etaarig Udenlandsrejse, paa
hvilken han bl. a. besøgte Hamborg, Dresden, Wien og Paris.
L.s Fader havde ønsket, at Sønnen vilde følge sine Forfædres
Levevej som Handelsmand; men dertil følte han ingen Lyst, og
han valgte da som andre Rigmænd at anbringe sin Formue i
Jordegods. 1725 kjøbte han af Kronen Højbygaard og Gods paa Laaland
og Aaret efter Fuglsang og Prierskov med Gods, hvortil han
endelig 1729 føjede Berritsgaard og Gods, i alt 331 Tdr. frit og
2145 Tdr. ufrit Hartkorn foruden 362 Tdr. matr. Tiendehartkorn;
sin Bolig havde han om Sommeren mest paa sidstnævnte Gaard,
om Vinteren i Kjøbenhavn, hvor han ejede flere Gaarde. Tillige
med sin Broder, der ogsaa havde kjøbt flere Godser, lod han sig
1731 optage i Adelstanden. Med stor Interesse og Dygtighed tog
L. sig af sine Ejendommes Bestyrelse, og mange endnu bevarede
Breve fra hans Haand vidne om, at han ogsaa under sine Ophold
i Kjøbenhavn stod i levende Korrespondance med sine Forvaltere;
baade Jordernes Drift og Godsstyrelsen fulgte han i Detaillerne.
Et fremtrædende Træk hos L. var en Alvor, som mentes at
hidrøre fra den Begivenhed paa hans Udenlandsrejse, hvor han,
rigtignok fuldkommen uskyldig, gav Anledning til den Duel, der kostede
Tordenskjold Livet; at denne skulde have haft Opsigt med L. paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free