Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overmodige Hensynsløshed, hvormed den første brugte sin Magt, yderlig
spændt, og L. C.s Holdning over for Dronningen bidrog til at
forøge Spændingen. Hun, som ikke blot havde en stærk Følelse
af sit personlige Værd, men var stolt af sin kongelige Byrd, kunde
vanskelig finde sig i at underordne sig en lille tysk Prinsesse, hvis
Ægtefælle i mangt og meget var afhængig af hendes egen Mand,
og hun er sikkert mere end én Gang optraadt paa en udfordrende
Maade over for Dronningen. Vist er det, at hun hos denne vakte
et uforsonligt Had, der skulde sætte dybe Spor i hendes Liv.
Imidlertid havde Ulfeldt ved uredelig Embedsførelse givet sine
Fjender et mægtigt Vaaben imod sig, og det blev ikke ubrugt.
Der blev anstillet en Undersøgelse af hele hans Forhold, og denne
var allerede langt fremskreden, da Dina Winhovers’ Beskyldninger
mod ham og L. C. for at have villet forgive Kongen (IV, 268)
yderligere vanskeliggjorde hans Stilling. Vistnok viste
Beskyldningerne sig at være fuldstændigt Opspind, men Ulfeldt havde under
Processen mod Dina faaet et Indblik i Kongeparrets fjendtlige Stemning
mod ham og L. C., og da Kongen strax efter Dinas Henrettelse
tydelig viste, at nu vilde han begynde sin Afregning med
Ulfeldt, tabte denne Modet og flygtede ved Nattetid fra Kjøbenhavn
og Danmark med Hustru og Børn (14. Juli 1651).
De 6 Aar, som det Ulfeldtske Ægtepar derefter tilbragte i
Udlandet, væsentlig i Sverige eller paa svensk-tysk Grund, ere
for Ulfeldts Vedkommende særlig betegnede ved hans forræderiske
Færd mod hans Fædreland, i det han af al Magt stræbte at ægge
dels Sverige, dels England til Krig mod Danmark. Der er fremsat
forskjellige Meninger om, hvorledes L. C. stillede sig hertil. Om
hendes Stemning over for dem, som hun mente havde bidraget til
hendes og Mandens Fald, er der dog ingen Tvivl. Da hun ikke
vidste noget om Ulfeldts Underslæb, maatte hun i langt højere
Grad end han betragte Katastrofen som et Udslag af personlig
Forfølgelse, og i det hun gik ud fra, at den dybe Krænkelse og
Sorg, de begge havde lidt, dels under Dinas Sag, dels ved at være
blevne nødte til at forlade deres Fædreland, først og fremmest
skyldtes Kongeparret, er det naturligt, at hun fattede et dybt Nag
til dette, særlig til Dronningen, og længtes efter at se Gjengjældeisen
ramme det. Hendes Harme maatte yderligere opflammes ved
forskjellige Forholdsregler, som Frederik III traf mod Ulfeldt efter
hans Flugt, og ganske særlig ved en Meddelelse, som han lod
tilflyde Dronning Christine om en Uredelighed, hvori Ulfeldt 1649
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
