- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
219

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selvbiografi paa Fransk, og senere udarbejdede hun et stort Værk,
«Heltinders Pryd», hvis Formaal var at bevise Kvindens Ligestilling
med Manden paa alle aandelige Omraader. Uden Sammenligning
det mærkeligste af alle hendes Skrifter er dog det førnævnte
«Jammersminde», en Skildring af hendes Fængselsliv i Blaataarn.
Dette Værk, som udarbejdedes i Fængselet selv, men hvis sidste
Del dog vist maa antages at være overarbejdet senere, er nu overalt
anerkjendt som en af vor ældre Litteraturs Prydelser. L. C.s
Iagttagelse viser sig her saa fin og gjennemtrængende, hendes
Fremstilling er, i al sin Jævnhed, saa levende og anskuelig, at man
ligesom ser alt, hvad hun skildrer, foregaa for sine Øjne. De
plumpe og raa Personer, der færdedes om hende i Fængselet, blive
under hendes Pen til en Række interessante, ofte med stort Lune
udførte Karakterbilleder, og de smaa Begivenheder, hun oplevede,
vinde Betydning, fordi vi se dem i Sammenhæng med hendes
Bekymringer og hendes Fornødenheder. Ikke mindst Tiltrækning faar
Skriftet ved det Lys, det kaster over hende selv. Det lader enhver
af hendes Aands og Sjæls Egenskaber træde frem med en Klarhed
og Styrke, som ikke kan ønskes større. Det viser os hendes høje
Mod i Ulykken og hendes kraftige Vilje, hendes ypperlige Forstand
og hendes trofaste Kjærlighed, men ikke mindre hendes vidt drevne
Selvfølelse og hendes heftige Sind, som hun dog stadig vinder mere
og mere Magt over, og af alle Enkeltheder udformer der sig til
sidst et smukt og fyldigt Billede af et meget stort anlagt og meget
haardt prøvet Menneske, som har Krav paa alles Beundring og
Medfølelse.

I Febr. 1685 døde Enkedronningen, og hermed var den væsentligste
Hindring for L. C.s Frigivelse bortfalden. 19. Maj aabnedes
Fængselets Døre for hende. Efter at have tilbragt nogle Maaneder
i Husum (ved Kjøbenhavn) hos en Slægtning af sin Mand tog hun
Bolig paa Maribo Kloster, som Kongen havde bestemt hende til
Opholdssted, samtidig med at han havde anvist Midler til hendes
standsmæssige Underhold. Her tilbragte hun da, til Dels sammen
med sin ældste Datter, der var Enke efter en flamsk Adelsmand,
sine sidste 12-13 Aar i Fred og Stilhed, i det hun nærmest
udfyldte Tiden med litterære Sysler og med Haandarbejde, hvori hun
var en Mester. Et stort, i Silke syet Billede af Christian V, som
stammer fra denne Tid, bevares endnu paa Rosenborg. 16. Marts
1698 afsluttedes endelig dette Liv, hvis mærkelige Omskiftelser
mellem Lykke og Elendighed, Højhed og Fornedrelse danne en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free