- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
227

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leschly, Jens, 1759-1843, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Rigtighed, at L. selv havde «inventeret» Tegningen til Frue
Taarn og Spir – som endelig blev fuldført i Dec. 1744 –, maa
indtil videre staa hen. Endnu skal anføres, at L. havde Sans for
Videnskab og Litteratur; han samlede sig et stort og godt Bibliothek
og gjorde sig fortjent ved at lade tage en Afskrift af Resens
«Atlas» (efter Originalen, som brændte 1728 paa Universitetsbibliotheket),
men denne fuldstændige Afskrift forgik ved Slotsbranden
1794. – L. døde i Kjøbenhavn 28. Juli 1742.

Danske Herregaarde III: Rygaard; V: Rugaard.
Werlauff, Efterr. om det st. kgl. Bibl., 2. Udg., S. 176. 219.

F. J. Meier.


Leschly, Jens, 1759-1843, Officer,
fødtes 13. Juli 1759 i Frederiksstad i Norge og var Søn af Tolder Ernst Melchior L.
(f. 8. Dec. 1712 d. 10. Marts 1793) og dennes 2. Hustru, Anne Thue,
f. Blix. L. indtraadte i sit 16. Aar i det militære Institut i
Christiania og afgik der fra 1780 med Medaillen «For Flid og Dyd»
som Sekondlieutenant i søndenfjældske Infanteriregiment. Under
Felttoget 1788 mod Sverige, da L. var Adjudant hos General
Mansbach, fik Landgrev Carl af Hessen Interesse for ham og bevirkede,
at L. 1789 blev Premierlieutenant i slesvigske Infanteriregiment og
erefter Adjudant hos Landgreven. Men kort efter blev han
indkommanderet paa Binzers Generalstabsskole (II, 278), og allerede
1791 blev han Kapitajn, «fordi han med god Nytte har frekventeret
de militære Undervisninger i Kiel». 1799 blev han Chef for det
nyoprettede Grenaderjægerkompagni i Altona. Under Rustningerne
i Vinteren 1800-i var han paa Helgoland for at holde Øje med
de engelske Flaadebevægelser. 29. Marts 1801 var L. i Teten af
de danske Tropper, som besatte Hamborg; s. D. afgik han til
Kjøbenhavn med Melding om det passerede. Under de paafølgende
Aars urolige Forhold ved Danmarks Sydgrænse var L., som blev
Major 1805, paa sin fremskudte Post i Altona Kronprins Frederiks
Tillidsmand, bl. a. i Forholdet til den Saarede preussiske General
Hertugen af Brunsvig, der var flygtet til Ottensen og døde her
11. Nov. 1806.

Efter at have været paa Kystvagt i Wagrien fik L. i 1813 som
Oberstlieutenant Kommandoen over holstenske Skarpskyttekorpses
1. Bataillon, der hørte til Observationskorpset ved Elben og senere
til det Auxiliærkorps, som under Frederik af Hessen blev underlagt
Davout. Under Lallemand rykkede L. ind i Meklenborg; og da
det dansk-franske Korps gik tilbage, dannede L. Arrieregarden for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free