- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
244

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levetzau, Hans Frederik, 1711-63, Justitiarius i Højesteret - v. Levetzow, Heinrich, 1734-1820, Amtmand - Levetzau, Joachim Godsche, 1782-1859, Overhofmarskal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generallieutenant Albr. Phil. v. E. (IV, 645). Hun
solgte 1765 Bygholm, men beholdt Oxholm til sin Død
i Odense 1. Jan. 1795.

Danske Herregaarde III: Oxholm; XVII: Bygholm.
Danmarks Adels Aarbog 1890, S. 326.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 2. R. III, 42. 55 f.

G. L. Wad.


v. Levetzow, Heinrich, 1734-1820, Amtmand,
en Søn af Hans Heinrich v. L. til Hoppenrade, Schorrentin,
Schwarzenhof m. v. (d. 12. Jan. 1761) og Anna Dorothea
f. v. Plessen (d. 19. Febr. 1739), fødtes 4. Okt. 1734,
var fra sin tidlige Ungdom knyttet til Enkedronning
Sophie Magdalenes Hof, først som hendes Kammerpage,
senere som Hof- og Kammerjunker, blev 1765 hendes
Overjægermester, 1768 tillige hendes Hofmarskal,
var efter hendes Død 1770-1809 Jægermester over
Hørsholm Amt og udnævntes desuden 1771 til Amtmand
over Frederiksborg, Kronborg og Hørsholm Amter,
i hvilket Embede han forblev indtil 1805. Desuden
var han 1771-1805 Overstutmester, 1777-1805 Medlem
af Direktionen for Veterinærskolen og 1789-1805
Medlem af Direktionen for Stutterierne. 1766 blev
han Kammerherre, 1768 fik han Ordenen de l’union
parfaite, 1769 blev han hvid Ridder, 1776 Gehejmeraad
og naturaliseret som hørende til den danske Adel, 1790
Gehejmekonferensraad, 1810 Ridder af Elefantordenen
og døde 24. Marts 1820 i Kjøbenhavn. Han viste
stedse stor Omsorg for Befolkningens Vel i de ham
underlagte Amter og nærede en varm Sympathi for
Tidens reformatoriske Bestræbelser paa Landbrugets
Omraade. Særlig indlagde han sig megen Fortjeneste
som Formand for den Kommission, der 1784 nedsattes
for at undersøge og overlægge, paa hvilken
Maade Fæstebøndernes og Husmændenes Vilkaar paa
Frederiksborg og Kronborg Amter kunde forbedres,
og ved den Energi, hvormed han virkede for de
lagte Planers Udførelse. – 13. Dec. 1765 ægtede han
Frederikke Louise Komtesse Schaffalitzky de Muckadell
(f. 1749, d. i Hillerød 29. Dec. 1786), en Datter af
Gehejmeraad Albrecht Christopher Greve S. de M. og
Christiane Sophie f. v. d. Lühe. L. ejede Gaarden
Kokkedal i Nordsjælland.

G. Kringelbach.


Levetzau, Joachim Godsche, 1782-1859, Overhofmarskal,
Søn af ovennævnte Gehejmeraad Albr. Ph. L. og
Christiane Frederikke f. Komtesse Wedell-Wedellsborg,
fødtes 15. Juni 1782 paa Ladegaardsøen ved
Christiania, hvor Faderen den Gang boede som Amtmand
over Akershus Amt. Sin Opdragelse og første Uddannelse
erholdt han i sin Faders Hus, men sendtes 1799 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free