Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebe, Carl Christian Vilhelm, f. 1820, Advokat og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod Brock, vandt den store taasingske Arvesag. Navnlig ved
testamentariske Ordninger og som Executor testamenti var han søgt
fremfor nogen. Han behandlede Frederik VII’s Bo sammen med
Simony og Wegener, Arveprins Ferdinands med Carl Moltke og
Tillisch, Scavenius-Gjorslevs med Estrup, Lensgreve Moltke-Bregentveds,
Etatsraad Ole Suhrs, Huset Jacob Holm & Sønners Chefers,
Overkammerherre Oxholms og mange andre; særlig maa nævnes
hans Stilling som Exekutor efter Ægteparret Rønnenkamp og efter
Gehejmeraad Raben-Levetzow, Stifteren af det R.-L.ske Fond, i begge
Boer tillige som Bestyrer af de Stiftelser, hvortil en Hovedpart af
Midlerne anvendtes. Ligeledes repræsenterede han Kronprinsesse
Louises Interesser under Behandlingen af Boet efter hendes
Morfader, Prins Frederik af Nederlandene. Et særlig vanskeligt Hverv
fik han, da det efter Wiener-Freden 1864 overdroges ham at
forhandle med den preussiske Gehejmeraad Eck og den østerrigske
Fregatkapitajn Funch om Ordningen af alle Mellemværender i
Anledning af tyske Skibes Opbringelse under Krigen. Han søgtes
som paalidelig juridisk Raadgiver i stor Udstrækning af private, af
offentlige Stiftelser, af Administrationer. Det følger af sig selv, at
han ogsaa fik Sæde i forskjellige Kommissioner, saaledes i Proces-
og i Kirkekommissionen. I dette Sammenhæng skal endnu nævnes,
at han præsiderede i det nordiske Juristmøde 1890, da Krieger
havde vægret sig ved at overtage dette Hverv. Han har i en
Aarrække været og er endnu Formand for Theaterjuryen.
Til Deltagelse i det aktive politiske Liv havde L. ikke følt
nogen Opfordring; han var af den Mening, at hans Evner ikke
særlig laa i denne Retning, og han var saa optagen af Arbejde,
at han ikke turde gaa ind i en Virksomhed, som maatte lægge
Beslag paa megen Tid, hvis han skulde tilfredsstille sine egne
Fordringer. Men da der i 1861 blev gjort store Anstrængelser for at
bryde Bondevennernes Flertal i Folketinget og samle Mænd af
anerkjendt Dygtighed i Repræsentationen, rettedes der en Opfordring
til ham fra hans Fødeby Roskilde, til hvilken han følte sig
knyttet ved saa mange Baand, og denne troede han ikke at burde
afslaa. I 5 Aar repræsenterede han Kjøbenhavns Amts 3. Valgkreds
i Folketinget, hvor han havde Sæde i flere vigtige Udvalg
(saaledes om Nævningeloven og om Omordningen af Kjøbenhavns
Politi), og hvor hans grundige, veltalende Indlæg under Debatterne
altid vakte stor Opmærksomhed. Da han 1866 faldt for en
Kandidat af modsat Farve, blev han udnævnt til 3. kongevalgte Medlem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
