- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
274

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebe, Johannes Theodor Julius, 1823-93, Skuespiller - Liebenberg, Carl Christian Birch, 1804-65, Højesteretsadvokat og Bankdirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Liebe, Johannes Theodor Julius, 1823-93, Skuespiller,
Søn af ovennævnte Georg Julius L., fødtes i Kjøbenhavn 23. Juni
1823 og debuterede efter at være bleven Student 30. Dec. 1845 paa
det kongl. Theater som Jacob i «Joseph og hans Brødre i
Ægypten». Med sin høje, statelige Figur, sit mandig smukke Hoved og
sin klangfulde, meget bøjelige Barytonstemme vandt han meget
Bifald, og dette tog kun yderligere til efter hans vellykkede
Optræden som Figaro i Rossinis «Barberen i Se villa». Uden at være
nogen Førsterangs Kraft blev han mange Aar igjennem det kongl
. Theater en trofast og paalidelig Støtte, ikke blot i Operaen, men
tillige i Skuespillet, og skabte han end aldrig noget fremragende,
saa ødelagde han heller aldrig noget. Blandt hans store Repertoire
kan nævnes Sever i «Norma», Dickson i «Den hvide Dame», Don
Bazilio i «Figaros Bryllup», Oberst Walter i «Dina», Maltz i
«Sovedrikken», Dulcamare i «Elskovsdrikken», Titelrollerne i «Fra Diavolo»
og «Ludovic» samt Eleazar i «Jødinden». Han betraadte Bræderne
sidste Gang 25. Nov. 1885 som Generalen i «Fabrikanten» og døde
2. Nov. 1893. Hans Hustru var ovennævnte Johanne Emilie f. Egense.

Edgar Collin.


Liebenberg, Carl Christian Birch, 1804-65, Højesteretsadvokat og Bankdirektør,
der var en Søn af nedennævnte kongl. Konfessionarius Mich. Fred. L., fødtes paa Frederiksberg 27. Sept. 1804, blev 1822 Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og
1826 juridisk Kandidat, var 1829-33 Kancellist ved Generalavditoriatet
for Landetaten, fra 1830 tillige Avditør i Armeen og begyndte 1833
sin Virksomhed som Højesteretsadvokat. Uagtet han ikke besad
fremragende oratorisk Færdighed, blev han dog hurtig anerkjendt
som en ualmindelig dygtig Sagfører paa Grund af sin Skarpsindighed,
sin Klarhed i Foredraget, sin urokkelige Ro og den Omhu,
hvormed han varetog sine Klienters Interesse. Særlig bekjendt
blev han ved sine Defensorater for Orla Lehmann 1846 og C. F.
Wegener 1854. Private juridiske Forretninger for Grevinde Danner
førte til, at han 1854 blev udnævnt til Kabinetssekretær hos Kong
Frederik VII; men allerede 1856 fratraadte han af Grunde, der kun
kunde regnes hans Karakter til Ære, denne Stilling. I Slutningen
af 1857 beskikkedes han til Formand for Bestyrelsen af den i
Anledning af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse for
Kongeriget og udfoldede her en Rastløshed og Iver, der vel bidrog sit
til, at han i 1861 blev valgt til Direktør for Nationalbanken, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free