- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
277

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebenberg, Frederik Ludvig, 1810-94, Forfatterudgiver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham (ikke med Lyst) fra Okt. 1855-Juni 1857 redigerede
«Avertissementstidende». Aflangt større Betydning ere dog hans Udgaver
af danske Forfattere. Da han havde opgivet det theologiske
Studium, tog han strax fat paa sin store Udgave af den forsømte og
forglemte Schack Staffeldt, hvis «Samlede Digte» udkom i 2 Dele
1843, hvortil sluttede sig «Samlinger til Schack Staffeldts Levned»
I-II (1846-51). Den store Lyriker betragtedes herved næsten som
gjenfunden og fik en Lovtale i J. L. Heibergs «Intelligensblade», som
man nok kunde have undt ham i hans levende Live. 1847-54 udgav
L. (for enkelte Binds Vedkommende støttet af I. Levin) Holbergs
Komedier i 8 Bind, et Arbejde, hvortil han som Forstudie havde
udsendt sit lille Skrift: «Betænkning over den Holbergske Orthografi»
(1845). 1850-55 udgav han med Christen Thaarups Forarbejder
til Grundlag J. Ewalds «Samtlige Skrifter» i 8 Bind samt
(inden denne Udgave var helt sluttet) «Udvalgte Skrifter» af samme,
et Foretagende, der dog indviklede den fredkjære og skandalsky
L. i en for ham højst ubehagelig Polemik med Forlagsboghandler
E. L. Thaarup, der formente, at L. var gaaet hans og hans Broders
Ret alt for nær. 1855 udgav L. i forkortet Form C. H. Bredahls
«Dramatiske Scener» I-VI, 1856 Holbergs «Peder Paars», 1857
F. J. Hansens «Poetiske Skrifter» I-II og 1857-65 Oehlenschlägers
«Poetiske Skrifter» i 32 Bind, et Arbejde, som L., der tidlig havde
kjendt og lært at elske Oehlenschläger som Menneske og Digter,
udførte ret con amore. Derefter leverede han en revideret Udgave
af Charlotte Biehls frie Oversættelse af « Don Quixote » I-II (1865-69)
og nye Udgaver af Holbergs «Heltehistorier» (1864-65), «Mindre
poetiske Skrifter» (1866) og «Kirkehistorie» (1867-68). I sine senere
Aar fik L. gjentagne Gange Lejlighed til at forny sine Udgaver af
Holberg, Schack Staffeldt og Oehlenschläger, Arbejder, han bestandig
besørgede med gjenvakt Interesse og undertiden fra nye Synspunkter.
1877 kom hans Udgave af Emil Aarestrups «Samlede Digte».

Til for kort Tid siden gjaldt L.s Udgaver for mønsterværdige;
men nylig ere vægtige Indvendinger blevne rejste mod hans Holberg-Udgaver.
Man har dadlet hans pedantiske Omhyggelighed for at
gjøre den Holbergske Orthografi mere gammeldags, end rimeligvis
Holberg selv havde villet synes om; man har fundet det urigtigt,
at L. i Steden for at anvende en spildt Omhu paa Retskrivningen
ikke har givet os en virkelig kritisk Textudgave af Komedierne,
der vilde have bødet paa den Skjødesløshed, den gamle Mester
selv gjorde sig skyldig i, naar han skulde foretage Rettelser i nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free