Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebenberg, Michael Frederik, 1767-1828, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Sognekaldet paa Frederiksberg, som den Gang var et meget
lille Embede med en lav og forfalden Præstegaard. Stadig var
han meget litterært optaget. Han oversatte Marezolls «Prædikener»
(2 Dele 1795; 2. Opl. 1804) og sammes i sin Tid meget udbredte
«Andagtsbog for Kvindekjønnet» (1797) samt udgav flere kateketiske
og pædagogiske Skrifter i fri Bearbejdelse fra det tyske (bl. a.
Heusingers «Wertheims Familie, Anvisning til en regelret
Børneopdragelse», 3 Dele, 1799-1802). En Samling af hans egne
Prædikener udkom 1805-9 i 2 Bind («Kristelige Religionstaler»). –
1802 døde hans Hustru, og s. A. indgik han nyt Ægteskab, med
den 19aarige Antoinette Thomasine Birch (d. 1855), Datter af Provst,
Dr. theol. C. C. L. B. (II, 282).
Hoffet residerede om Sommeren paa Frederiksberg; dette
bevirkede, at L. blev opfordret til at prædike i Slotskirken der; 1805
blev han udnævnt til Slotspræst i Forening med sit Embede som
Sognepræst paa Frederiksberg. Han attraaede dog inderlig at
kunne fratræde denne sidste Stilling, og 1810 opnaaede han at
blive kaldet til dansk Hofpræst i Forening med Slotspræstembedet.
Nu flyttede han til Kjøbenhavn, og hans Prædikener i Hovedstaden
bleve meget søgte. Efter Biskop Balles Død 1816 blev han tillige
kongl. Konfessionarius; i denne Egenskab konfirmerede han
Prinsesse Vilhelmine og Frederik VIL Efter den sidste Handling (1826)
fik han Kommandørkorset. 1818 blev Ribe Bispestol tilbudt ham,
men han afslog Kaldelsen. Han indtraadte 1819 i Bestyrelsen af
det danske Bibelselskab, hvis Vicepræsident han blev 1826. Men
alt længe havde han været hjemsøgt af Sygelighed; hans Kraft var
brudt længe før Alderen; det var ham ikke muligt at memorere.
Alligevel stræbte han at udføre sin Embedsgjerning; men Sygdommen
overvældede ham under Konfirmationshandlingen i Slotskirken
i Foraaret 1828. Dødssyg forlod han Kirken, og faa Dage efter
udaandede han, 3. Maj.
L. var en sjælden perfektibel Natur. Det viste sig baade i
hans Virksomhed som Prædikant og i hans Forhold til Poesien.
Var han – som anført – fra Ungdommen af nøje knyttet til den
Rahbekske Kreds, og levede han i et «Jonathansvenskab» med
Pavels, blev han alligevel ved Oehlenschlägers Gjennembrud dennes
varmeste Tilhænger. Og var han som Homilet begyndt med at
indføre Stokrationalisten Marezoll for en dansk Læsekreds, arbejdede
han sig efterhaanden frem til et positivt kristeligt Standpunkt. Ingen
fortjener som han at nævnes som « Danmarks Reinhard». Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
