- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
296

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limbek, Claus, -1420-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ribe Bispestol og lagde det under Viborg Landsting; ligeledes
solgte han til hende Skinkelborg i Stenderup Sogn, der med sit
Bøndergods lagdes under Haderslev som «Skinkelborg Len». Han
var en Tid forlenet med Øerne Sild og Før, ligesom han havde
Salling i Pant. Henved Aaret 1420 kom det imidlertid til et Brud
med Kongen, uden at Grunden hertil kan fuldt opklares; de
beskyldte hinanden gjensidig for Overgreb og Forurettelser, som det
synes i de indre Fejder i Sønderjylland. Kongen fratog ham hans
Forleninger og nægtede at efterkomme den Dom, som C. L. paastod
var fældet imellem dem af Kongens Raad paa et Møde i Assens
(1419). Det kom til personlige Sammenstød, ved hvilke Kongen
beskyldte ham for at have forraadt Folk og Land fra Kronen,
ligesom han fornærmede C. L. personlig ved at paastaa, at han
ikke var Henneke Limbeks Søn. Han opsagde derefter Kongen
sin Tjeneste og henskød sin Sag til Afgjørelse af en uvildig Fyrste
«paa denne Side Rhinen». I Foraaret 1421 lod Kongen C. L.
stævne for sit Raad ved Stævning paa Gram Herreds Ting og
foran hans Brofjæl paa Tørning, men i Steden for mødte han ved
Fredsforhandlingen ved Femersund for at faa sin Sag paadømt af
de mæglende Fyrster. Kongen, der betragtede ham som Undersaat,
kunde ikke indlade sig herpaa og stævnede ham anden Gang for Raadet,
men C. L. sluttede sig nu aabent til de holstenske Grever
ved af dem at modtage de 4 Herreder, som laa til Tørning
(«Tørning Len»), i Pant; deri laa en Anerkjendelse af dem som
«Hertuger af Slesvig» og et ulægeligt Brud med Kongen. Samme
Efteraar lod han et vidtløftigt Brev med alle sine Klagemaal mod
Kongen slaa op paa Kirkedøren i Lybek, hvorfra det af lybske
Udsendinger befordredes til Forhandlingerne med Kongen i
Flensborg. Han optoges derefter i den sluttede Vaabenstilstand, men
blev ikke des mindre i Sommeren 1422 belejret af Kongen og undsat
af Hertug Henrik. Ved Nytaar 1423, da Hertug Henrik af
Schlesien (Rumpold) i Flensborg udstedte Brev om en kommende
Voldgiftskjendelse i Kejserens Navn, siges Borgen Tørning saa vel
som de imod den af de danske byggede «Bulværker» at skulle
blive staaende, som de staa, med fri Adgang for de paagjældende.
Om Stridens senere Forløb forlyder intet, og C. L. nævnes ikke
efter denne Tid. Da Hertugerne 1428 tildelte Henrik Ahlefeldt
Pantet i de 4 Herreder, omtales han som død.

Jahrbb. f. d. Landeskunde Schlesw., Holst. u. Lauenb. IX, 252.
Danske Mag. 5. R. II, 108.

A. D. Jørgensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free