- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
299

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linck, Johan Gottlieb, 1693-1761, Kommissariatsdeputeret - Lincke, Andreas Frederik, 1819-74, Musiker - Lincker, Georg, -1700, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Linck, Johan Gottlieb, 1693-1761, Kommissariatsdeputeret.
L., der antagelig var en indvandret Tysker, ansattes som Hovmester hos
Pagerne, blev 1730 Generalavditør i Norge og havde som
saadan til Udgangen af 1742, da han i samme Stilling
forflyttedes til Danmark, Bolig i Christiania. 1733
blev han virkelig Justitsraad og fik 1746 Rang og Sæde
med Generalkrigskommissærer. 1749 blev han Deputeret
i Landetatens Generalkommissariat og udnævntes 1753
til Konferensraad. L. døde 14. Okt. 1761 i Kjøbenhavn
i en Alder af 68 Aar. Han har næppe været gift.

Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, 79.

Louis Bobé.


Lincke, Andreas Frederik, 1819-74, Musiker,
Søn af Militærmusiker Johan Frederik Wilhelm L. (d. 1854),
Moderen Ane Marie Clausen, blev født i Kjøbenhavn 19. Febr.
1819. Fra Barndommen af bestemt til Militærmusiker traadte han
som Spillemand ind i Armeen, men dyrkede ogsaa Violinen og virkede
i en lang Aarrække som første Violinist under sin
Ungdomsven H. C. Lumbye. Da Venskabet afbrødes i
1864, modtog L., der allerede oftere havde dirigeret
i Tivoli under Lumbyes Fraværelser og i 1855-56
været Dirigent ved Hoftheatret, Stillingen som
Musikdirigent ved Kasino, Senere virkede han i
nogle Aar i Gøteborg; men Sygdom tvang ham til at
opgive sin Stilling, og han vendte da tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han døde 14. Okt. 1874. L. har
skrevet et stort Antal Danse og Marcher, hvoraf
o. 30 Numre ere udkomne; men navnlig har han haft
Betydning som behændig og dygtig Instrumentator og
Arrangør af Vaudevillemusik, især for Kasino. For
det kongl. Theater skrev han Musikken til Balletten
«Den alvorlige Pige» (1856), Finalen til «Fjærnt fra
Danmark» (1860) og sammen med W. Holm Musikken til
«Pontemolle» (1866). Hans betydeligste Arbejde er
dog hans 8 store Violinetuder, et dygtigt Studieværk,
der er udkommet i 1888. 1852 ægtede han Amalia Maria
Petersen, Datter af Stabstrompeter P.; hun overlever
ham.

Schytte, Musiklex.
Søndagsposten Nr. 567.

G. St. Bricka.


Lincker, Georg, –1700, Diplomat,
tilhørte en gammel og anset Slægt i Hessen og var hessen-kasselsk
Sekretær i Berlin, da han i Begyndelsen af 1668, væsentlig efter
den danske Gesandt Ditlev Ahlefeldts Anbefaling,
blev udnævnt til dansk Agent og Korrespondent
i Kurbrandenborg. Han varetog i de følgende Aar
flere Gange alene de diplomatiske Forretninger hos
Kurfyrsten og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:29 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free