Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg, Jacob Christian, 1797-1857, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Kampen mod «Tylvten» ogsaa stillede sig paa Baggesens Side,
kom den unge Numismatiker under denne mægtige Aands Paavirkning,
og han blev for Grundtvig, ikke hvad Melanchthon var for
Luther, men hvad Matthias Flacius vilde være blevet, hvis han havde
haft Melanchthons historiske Stilling. Da Grundtvig og Rudelbach
1825 begyndte Udgivelsen af «Theologisk Maanedsskrift», var L. den
tredje i Kløverbladet, og da «Kirkens Gjenmæle» udkom, traadte
han frem paa den kirkelige Kampplads, fuldt rustet baade med
kristen Tro og orthodox Fanatisme. Skjønt han indsaa, at alle
akademiske Sunde vilde lukke sig for ham, hvis han stillede sig
ved Siden af «Bibelens ensomme Kæmpe», betænkte han sig ikke,
men skrev først nogle «Bemærkninger i Anledning af Kirkens Gjenmæle»
(1825) og senere: «Hvad er Kristendom i Danmark? Med
Hensyn paa Professor Paulsens, Etatsraad Ørsteds og de danske
Biskoppers Ytringer om de symbolske Bøgers Myndighed og Præsteedens
Betydning i Danmark, besvaret» (1826). Dermed indledede
han en Polemik, der var lige saa ihærdig som hvas, og da Grundtvig
efter Hof- og Stadsrettens Dom trak sig tilbage, fortsatte L.
Kampen med den største Energi.
Først var Professor Clausen Gjenstand for skarpe Angreb, der
kulminerede i Skriftet: «Er Dr., Prof. theol. H. N. Clausen en ærlig
Lærer i den kristne Kirke?» (1829). Efter at der for længst var
groet Mos paa L.s Gravhøj, erklærede Clausen, at denne Modstander var
ham en psykologisk Mærkværdighed. «Han forstod», skriver Clausen
(Optegnelser S. 117), «med uopslideligt, prokuratorisk Talent at
holde Striden staaende i 5 samfulde Aar. Saa ofte som den syntes
at ville dø hen, var han til rede med et nyt Flyveskrift; han var
uudtømmelig paa Variationer over det samme Thema, og han vidste
at spekulere i Læsemængdens Smag ved pikante Titler og de mest
nærgaaende Sigtelser.» Og denne Virtuos i Polemikken var Clausen
«meget besværlig». Det ovennævnte Skrift med den nærgaaende
Titel blev først undertrykt af Censuren, og det blev overdraget
Generalfiskalen at anlægge Sag mod Forfatteren. Men Dommen,
der faldt 19. Jan. 1830, gik ud paa, at tiltalte burde være fri for
Generalfiskalens Tiltale i denne Sag, hvorpaa det undertrykte Skrift
blev frigivet og læst med saa stor Begjærlighed, at der i 8 Dage
udkom 3 Oplag af det. Da Tiltalen var rejst, blev L. suspenderet
fra sin Adjunkts tilling; da Frifindelsen kom, blev han efter
Ansøgning i Naade entlediget fra sit Embede (1830).
I de næste 14 Aar levede han som Privatmand i Kjøbenhavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
