- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
328

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm, 1770-1842, Skuespiller - Lindholm, Hans, 1757-1821, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«De to Grenaderer», Trækom i «Gulddaasen», gamle Rapid i
«Den hjemkomne Nabob», Magister Schnudrian i «Sorger uden
Nød og Nød uden Sorger», Jolivet i «Den afbrudte Rejse»,
Jeremias i «Besøget», Lasausseye i «De lystige Passagerer», Tøraf i
«Virtuosen», Broder Sup i «Bødkeren», Twastle i «Robinson i England»
og Proprietæren i «Hr. Burchardt og hans Familie».

I Juli 1817 blev han Instruktør; men skjønt han var et
udmærket Mønster for dem, der vilde hellige sig hans Fag, og skjønt
han med ubarmhjærtig Strænghed holdt sine Elever borte fra alle
Overdrivelser og saa tæt som muligt op til Natur og Sandhed i
Fremstillingsmaaden, savnede han dog for meget Aandsdannelse til
hos andre at kunne vække Sansen for det skjønne. Glemmes skal
det alligevel ikke, at han har haft sin betydelige Andel i at
uddanne en saa fremragende Kunstner som J. L. Phister. Sit 50 Aars
Jubilæum som Skuespiller fejrede han i. Jan. 1838 som den gamle
Skrædder i «Den hjemkomne Nabob», men var allerede da kun
en Skygge af sig selv, og 6. Dec. s. A. optraadte han sidste Gang
som Broder Sup i «Bødkeren». Ved Sæsonens Udgang trak han
sig tilbage fra Scenen og døde 18. Juni 1842. – 1794 havde han
ægtet Hedevig Sophie Hviding (f. 1777 d. 1844).

Overskou, Den danske Skueplads III-V.
Jubeludgaven af Holbergs Komedier III.

Edgar Collin.


Lindholm, Hans, 1757-1821, Søofficer,
Søn af Kommerceraad, Godsejer til Jerstrup og Aagaard Hans L. (f. 1719 d. 1803) og Marie
Elisabeth f. Bartz (f. 1731 d. 1804), er født 20. Jan. 1757 i St. Petersborg,
hvor Faderen den Gang var Handelsmand, blev Sekondlieutenant
1775, Premierlieutenant 1781, Kapitajnlieutenant 1788, Kapitajn
1796, Kommandørkapitajn 1802, Kommandør 1810 og Kontreadmiral
1814. Han blev 1788 Adjudant hos Prins Carl af Hessen, s. A.
Generaladjudant, 1794 kongl. Jagtkapitajn, 1808 Kammerherre, s. A.
optaget i den danske Adelstand (at regne fra 1803), 1811 Kommandør
og 1815 Storkors af Danebrog. Blandt hans Togter skal nævnes,
at han 1782 førte et privat Skib til Vestindien, 1797 var Chef for
Fregatten «Store Bælt», 1804 for det smukke Orlogsskib «Neptunus»,
der overførte Kongen fra Holsten, 1805 for Briggen «Nidelven»,
1807 for Linjeskibet «Valdemar». Efter Slaget paa Reden 2. April
1801 sluttede han tillige med General Waltersdorff Vaabenstilstanden
med Sir Hyde Parkers befuldmægtigede, Lord Nelson og Oberst
Stewart. 1807 var han i Paris hos Kejser Napoleon for at meddele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free