- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
336

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Linstow, Hans Ditlev Frants (Franciscus), 1787-1851, Arkitekt - Lintrup, Christian, f 1772, s. Lindencrone (ovfr. S. 313) - Lintrup, Søren, 1669-1731, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


v. Linstow, Hans Ditlev Frants (Franciscus), 1787—1851, Arkitekt,
Søn af ovennævnte Gehejmekonferensraad Christoph Hartvig v. L.,
er født i Hørsholm 4. Maj 1787, blev Student 1805,
juridisk Kandidat 1812. Samtidig studerede han Maler- og Bygningskunst
og udstillede gjentagne Gange paa Charlottenborg, ligesom
han 1807 deltog i Kjøbenhavns Forsvar. 1812 drog han til Norge,
gjorde teknologiske Studier paa Kongsberg og beklædte 1814—20
forskjellige militære Stillinger, navnlig som Avditør; 1818 deltog
han i Stiftelsen af den kongl. Kunst- og Tegneskole i Christiania,
ved hvilken han virkede som Lærer i flere Aar. Skjønt hans
Uddannelse som Arkitekt var temmelig mangelfuld, overdrog Kong
Carl Johan ham dog at tegne og som Slotsbygningsintendant at
opføre den nye Kongebolig i Christiania, 1825—48, og her, som i
sine andre Udkast og Bygninger, viste han sig som en udpræget
Elev af C. F. Hansen. Han døde ved et Ulykkestilfælde under
Studentermødet i Christiania 10. Juni 1851. 1827 ægtede han
Ferdinanda Augusta Hetting, f. Carisius (f. 18. Jan. 1780 d. 16. Jan.
1849), Enke efter Krigskommissær og Overlods Gabriel H. Han
har i Christiania udgivet en Række Smaaskrifter, bl. a. «Beskrivelse
over den vordende Kongebolig i Christiania» (1826), «Udkast til
Kirkebygninger paa Landet i Norge» (1829), «Forslag ang. Opførelsen
af et nyt Skuespilhus i Christiania» (1836).

Erslew, Forf. Lex.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Erik Schiødte.

Lintrup, Christian, d. 1772, s. Lindencrone (ovfr. S. 313).

Lintrup, Søren, 1669—1731, Biskop,
blev født i Lintrup (ved Ribe), hvor hans Fader, Jacob Sørensen (d. 1678),
var Præst; hans Farfader var Bonde i samme Sogn. Drengen lagde tidlig
ypperlige Evner for Dagen og blev Student fra Kolding Skole 1686. I
Kjøbenhavn kom han snart i Huset hos Hofpræst, Dr. Masius, hos
hvem der boede en hel Del unge Mennesker, og hvor han baade
underviste og lærte selv. Ved de daglige Sammenkomster
afhandledes alle Haande litterære Spørgsmaal, og Kostgængerne fik god
Lejlighed til at øve sig i forskjellige Sprog, Tysk, Fransk saa vel
som Latin. Samtidig med L. boede Fr. Rostgaard, H. Trellund,
H. Ocksen foruden flere unge Adelspersoner hos Dr. Masius. Den
førstnævnte undervistes af L., og til ham udarbejdede L. et
udførligt, lærd Skrift, «Armilustrium», der var en Polemik mod den
katholske og reformerte Lære. Ved sine grundige og omfattende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free