- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
342

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Listov, Jens Wilhelm Victor, 1826-88, Sproglærer - Litle (Basse), Hans Pedersen, o. 1540-1602, til Foss og Sem, norsk Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa at gaa Kontorvejen, men opgav snart dette og fik Timer i
Melchiors Skole, bl. a. i Engelsk. Han blev efterhaanden Lærer i
Engelsk i Mariboes, Schneekloths, Efterslægtselskabets, Frk. Zahles,
Frk. Jacobsens og flere Skoler; fra 1861-69 var han Lærer i Engelsk
ved Søkadetakademiet, og 1881 blev han udnævnt til Professor.
Hans store Fortjeneste var at hæve Engelsk fra den underordnede
Stilling, det hidtil havde indtaget som Lærefag, og
at udgive et fortrinlig gjennemarbejdet systematisk Undervisningsapparat,
som han selv forbedrede og omredigerede til sine sidste
Dage, medens han stadig uden for sin store Skolevirksomhed var
utrættelig beskæftiget med gratis at uddanne en Stab af yngre
Lærere og Lærerinder, der skulde føre hans Livsgjerning videre.
Af stor Betydning var ogsaa hans Undervisning for de «Monradske
Seminarister» samt ved de aarlige Feriekursus for Lærere og Lærerinder.
Uden Tvivl paa Grund af Overanstrængelse ramtes han
1885 af en Hjærneapoplexi, hvis Følger han aldrig forvandt. Aaret
efter trak han sig tilbage fra sin offentlige Virksomhed og flyttede
kort efter ud paa Sygehjemmet, hvor han døde 3. Sept. 1888. Han
var ugift.

Erslew, Forf. Lex.

C. A. Nissen.


Litle (Basse), Hans Pedersen, o.1540-1602, til Foss og Sem, norsk Kansler, var en Søn af nedennævnte Peder Hansen L.
(d. 1551). Det er vel tvivlsomt, om han er den Hans Pedersen,
der 1561 faar Lov at beholde sit Kannikedømme i Oslo, skjønt han
har mistet et Øje og ikke mere kan studere. 1564 tjente han til
Søs i Danmark under Syvaarskrigen og havde 1571-82 Rakkestad
Len i Forening med Daniel Bildt; 1572-86 havde han Mariekirkens
Provsti i Oslo efter Johan Venstermand, der fjærnedes fra
Kanslerstillingen, men udnævntes ikke selv til Kansler før 1592, da han
atter fik dette Len tillige med Kongetienden paa Eker. Imidlertid
havde han 1574-78 Bergenhus med underliggende Len (Sønd- og
Nordhordland, Sogn, Sønd- og Nordfjord), hvortil 1575 ogsaa føjedes
Romsdal og Saltens Len. 1579-80 havde han Vesteraalen og Lofoten
samt 1585-92 Nedenæs og Raabyggelaget; 1594 fik han ogsaa
et Præbende i Hammer Stift m. m. 1593 paalagdes det ham i
Forening med Statholderen Axel Gyldenstjerne og de norske
Lagmænd at forbedre og oversætte den gamle norske Lovbog, hvilket
førte til Udgivelsen af den nye Lovbog af 1604, i hvis Forberedelse
H. P. havde megen Andel. 1602 gjæstede Kongen ham paa Sem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:34 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free