- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
351

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Locher, Carl Ludvig Thilson, f. 1851, Sømaler og Raderer - Lodberg, Christen Jensen, 1625-93, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

malerisk Kraft. I 1892 tog han den Beslutning fremtidig at vie
sine Kræfter væsentlig til Raderkunsten, drog med Understøttelse
af Staten til Berlin og blev Elev af den udmærkede Kobberstikker
Professor Hans Meyer. Der udførte han en smuk Gjengivelse af
Maleriet «Frederik VII’s Ligfærd», det udmærkede Blad «Fiskere
paa Skagen», den største og virkningsfuldeste af alle danske
Originalraderinger, samt en fortrinlig Reproduktion af Sonnes Maleri
«Sommernat; Præsten bliver hentet til en syg paa den anden Side af
Aaen». – L. ægtede i 1875 Anna Marie Gyllich, Datter af Fabrikant F. G.

S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Lodberg, Christen Jensen, 1625-93, Biskop,
var født 31. Okt. 1625 i Todbøl, Lodbjærg Sogn i Thy, hvor hans Fader, Jens
Christensen, var Bonde. Faderen vilde gjærne gjøre alt, hvad han
formaaede, for at den begavede Drengs Lærelyst kunde blive tilfredsstillet,
foreløbig efter fattig Lejlighed, i det han af Stedets Præst
blev undervist i Begyndelsesgrundene til Latin. I sit 11. Aar kom
han i den lille Latinskole i Thisted, og han gik, som saa mange
andre Disciple i den Tid, fra den ene Skole til den anden, fra
Thisted til Viborg, fra Viborg maaske til Odense og til sidst til
Roskilde Skole, fra hvilken han endelig dimitteredes 1647; men paa
Grund af Faderens Fattigdom, der blev endnu større ved de Ulykker,
som Krigene paaførte selv en saa nordlig Del af Jylland som Thy,
har han mindst én Gang maattet forlade Bogen for atter at gaa
bag Faderens Plov og røgte hans Kvæg. Efter i Kjøbenhavn at
have afsluttet sine theologiske Studier og samlet sig nogle Penge
drog han 1652, til Dels hjulpet ved et Stipendium, udenlands og
var først i Holland og England; derefter gik han, da hans
Rejsepenge og øvrige Understøttelser vare slupne op, gjennem Tyskland
og Schweits til Italien. Men der hviler et noget mystisk Skjær
over denne hans Udenlandsrejse, paa hvilken han et Par Gange,
næppe af Krigslyst, men af Pengetrang skal have ladet sig hverve
til Soldat, først i Neapel, hvor han siges at have stiftet
Bekjendtskab med en spansk General, under hvem han tjente 1 1/2 Aar i
den spanske Garde, dernæst i Frankrig, hvor han under Prinsen af
Condés Anførsel deltog i Belejringen af Arras. Begge Gange blev
han af Landsmænd, han var saa heldig at træffe, løskjøbt fra Krigerstanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free