Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodberg, Christen Jensen, 1625-93, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter sin Hjemkomst 1657 tog han Magistergraden og holdt
ved Universitetet filosofiske Forelæsninger for et stort Antal
Tilhørere samt udgav nogle fysisk-astronomiske Disputatser, blandt
hvilke især en, naturligvis latinsk, «Filosofisk-theologisk Undersøgelse
om de 2 første Vers i Genesis», vakte Opmærksomhed. Efter atter
at have været udenlands, som Hovmester for en ung Adelsmand,
blev han 1663 Professor ved Sorø ridderlige Akademi, som var i
stærkt Forfald. 1665 blev han kaldet til Hoffet som Lærer for
Kongens Søn Prins Jørgen (IX, 14), og Kongen, der havde Sans
for Videnskabelighed, skal have fundet saa stor Fornøjelse i at
høre L. undervise Prinsen, at han ofte i Timevis overværede
Undervisningen. Skjønt L. 1666 var bleven udnævnt til Domprovst i
Roskilde, var det dog med det Forbehold, at han foreløbig skulde
lade sit Embede bestyre ved en Vikar, medens han selv fremdeles
varetog Prinsens Opdragelse i Hjemmet og ledede hans Rejse i
Udlandet, hvor L. jo fra tidligere Dage var godt kjendt, baade
som Konfessionarius og som « Journalist»; i denne sidste Egenskab
overgav han efter Hjemkomsten 1670 til Prinsen 2 store Bind, hvori
omtales alt, hvad de af mærkværdigt og skjønt havde set paa
Rejsen. (Denne Dagbog er aldrig bleven trykt; den findes paa
det kongl. Bibliothek i Ny kongl. Saml., 4°, Nr. 1058 b).
Endelig kom han da saaledes til Ro, at han kunde overtage
sit Embede i Roskilde, men vedblev samtidig at være Prinsens
Konfessionarius. 1671 ægtede han Johanne Eilertz (f. 1649 d. 1714),
Datter af Raadmand Jacob E. i Kjøbenhavn. 1681 blev han Biskop
i Ribe og næste Aar Dr. theol. bullatus. Han virkede til sin Død,
12. Juni 1693, som en nidkjær Biskop-, de Paamindelser, han
udstedte paa Landemoderne, og af hvilke et Uddrag er trykt i
Hedegaards Kirkeret S. 1390 ff., vise ham som en aarvaagen Tilsynsmand
baade over for Stiftets Menigheder og over for Præsterne, saa vel
med Hensyn til deres Liv (han forbyder dem f. Ex. at «drikke
dus med hinanden paa Borgestuevis og dutte hinanden i Samkvem»)
som deres Prædikemaade (han dadler en, der havde sammenlignet
Treenigheden med en Greb eller en Trefork) og deres øvrige Forhold
(han advarer dem mod at lade sig bruge til at bedrage Folk
ved Signen, Gjenvisen og indbildte Raad mod Forgjørelse). «Nogen
Avsteritet har nok klæbet ved ham, sagtens en Levning fra
Krigerperioden», er der sagt om ham. Han døde i Ribe, men blev
jordet i Roskilde Domkirke, og han prises i høje Toner baade i
Gravskriften paa hans Kiste og paa Ligstenen, hvor han betegnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
