- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
362

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lomborg, Christen Sørensen, f 1647, s. Longomontamis - Londemann, Edvard, f 1749, s. Rosencrone - Londemann, Gert, 1718-73, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Lomborg, Christen Sørensen, d. 1647, s. Longomontanus.


Londemann, Edvard, d. 1749, s. Rosencrone.


Londemann, Gert, 1718-73, Skuespiller,
blev født 21. April 1718 i Smidstrup i Ribe Stift, hvor hans
Fader, Mag. Laurids Gertsen L. (f. 4. Dec. 1684 d.
8. Okt. 1764), da var Sognepræst. Han opkaldtes efter
sin Farfader, blev 1739 Student, tog derefter fat paa
Theologien, men det gik kun trægt med Studeringerne,
og endnu 1747, da Thielo søgte Skuespilleræmner til
sit danske Theater, var han stadig kun Student. L.,
der mangen Gang havde moret sine Kammerater med
munter og livagtig Efterligning af andres, maaske
især Professorers og Præsters, Særegenheder og
Latterligheder, følte nu i sig Kunstnerlysterne;
længe vaklede han ikke, men meldte sig hos Thielo,
bestod Prøven for Holbergs og Pilloys Dommerøjne, og
14. April 1747, da Forestillingerne begyndte i «Bergs
Hus», stod L., der havde Løfte paa at efterfølge sin
Fader i Smidstrup Præstekald, paa Scenen som Henrik i
«Den politiske Kandestøber», og han spillede i Følge
en mundtlig Beretning, der naaede Schwarz, allerede
denne første Aften saa ypperlig, «som om han havde
været en længe øvet Skuespiller». Han fik hurtig flere
Roller og blev snart Publikums Yndlingsskuespiller:
«han havde», fortæller saaledes P. F. Suhm, «saadant
et Herskab over Publikum, at han behøvede kun at røre
en Finger for at faa dem til at le.» Efter alt at
dømme brugte L. dette sit «Herskab» over Publikum med
en sand souveræn Hensynsløshed, der brød sig fejl om,
hvorvidt hans kaade Improvisationer og overstadige
Uglspilstreger passede til Situationen eller ej,
blot han kunde fremkalde Latteren, ja saa vidt drev
han sine Pudsenmagerier, at han undertiden i en stiv
og kjedelig Tragedie pludselig stak sit Ansigt frem
og med et uimodstaaeligt Gavtyvesmil nikkede ned
til sit kjære Publikum. Men, vidner J. C. Tode, der
havde set L. i hans Manddomsdage og senere netop ud
fra L.s Lyst til Improvisationer drog til Felts mod
senere Skuespilleres Tilbøjelighed i denne Retning,
«unægtelig klædte en L. al Ting godt».

L. var Forvandlingskunstner paa en Hals: hans
Ansigt med den lige Næse, den smalle Mund, de brede
Kinder og den spidse Hage ejede vel ikke nogen
ejendommelig Karakter, men det rummede i sin store
Bevægelighed lige saa mange Masker, som hans Mæle
ejede forskjellige Stemmer. Denne Forvandlingsevne
kom ham til gode i mange Roller, først og fremmest
som Oldfux i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Dec 18 23:44:01 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free