Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longomontanus, Christen Sørensen, 1562-1647, Astronom og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte «Prosthaphæresis». Den bestod i trigonometriske Transformationer,
men geometrisk fremstillede; derved, mener han, faar den
studerende bedre Indblik i Sagen end ved rent algebraiske
Fremgangsmaader som Logarithmerne, og han angiver ogsaa flere nye
Saadanne Transformationer. L. kjendte Galileis «Sidereus mmtius»,
havde selv en Kikkert og omtaler ogsaa enkelte af de teleskopiske
Opdagelser, dog mere i Forbigaaende. L. kjendte Keplers Ellipser,
men forkaster dem og holder med de ældre og Kopernikus paa,
at alle Himmellegemernes Bevægelser maa fremstilles som cirkulære
eller sammensatte af cirkulære. Han havde ved flere Lejligheder
rettet bitre Bebrejdelser mod Kepler, fordi denne havde benyttet
de ham af T. Brahe betroede Observationer til at opstille et helt
nyt System, medens det havde været T. Brahes Mening, at han
skulde benytte dem til Bearbejdelse af det Tychoniske System.
Dette besørger nu L. i sit Værk, dog saaledes, at han behandler
Planettheorien baade efter den «gamle» Ptolemæiske, efter den
«beundringsværdige» Kopernikanske og efter den «nye» Tychoniske
Hypothese, hvilken sidste han anser for den rigtige. Skjønt han
saaledes benægter Jordens Bevægelse omkring Solen, nærmer han
sig dog Kopernikus mere, end T. Brahe gjorde, i det han indrømmer
Jordens Axedrejning og henfører Fixstjærnernes Præcession og
Forandringen i Ekliptikas Skraahed til en langsom Forandring i Jordaxens
Retning. «Astronomia Danica» maa saaledes siges at være
et Værk, der, skjønt først fremkommet i 1622, dog endnu væsentlig
gjengiver T. Brahes Standpunkt uden hel Udelukkelse af
Kopernikus. Naar det ikke desto mindre oplevede nye Udgaver i
1640 og 1663, laa det dels i, at de nye Ideer kun trængte langsomt
igjennem, dels i, at det gav en samlet og i adskillige Retninger
original Fremstilling af hele Astronomien, baade den sfæriske
og theoriske. De deri indeholdte Tabeller over Solens, Haanens
og Planeternes Bevægelser, de saakaldte «Tabulæ Danicæ», nøde
i Begyndelsen stort Ry, men bleve senere fortrængte af Keplers
«Tabulæ Rudolphinæ», der ogsaa vare byggede paa T. Brahes
Observationer, men efter Keplers Theori. Værket indeholder ogsaa
en Del terrestrisk og astronomisk Fysik, hvorhos Kometer og nye
Stjærner behandles i et Tillæg. Ved Siden af mange gode Ideer
findes der naturligvis andre af astrologisk, mystisk og anden Natur,
der nu forekomme os besynderlige. Noget, der endog forekom
Samtiden besynderligt, var, at L. antog Maanen for at se mindre
ud i nordlige end i sydlige Lande. Kepler kalder dette den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
