Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longomontanus, Christen Sørensen, 1562-1647, Astronom og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plet i «Astronomia Danica», et meget overdrevent Udtryk. Det
var netop den danske Skoles Fortrin at støtte Theorierne til
Observationerne. L. udleder sin underlige Paastand af Solformørkelser
iagttagne i Norge og Bøhmen og anfører, at Fænomenet
kan hidrøre fra Luftens mindre Gjennemsigtighed i nordlige end i
sydlige Egne. Man kan altsaa kun sige, at han tillagde vedkommende
Observationer for stor Nøjagtighed.
L. kjendte, som omtalt, Kikkerten og benyttede den. I sin
«Introductio in theatrum astronomicum» (1639), hvori han beskriver
Rundetaarn og de Instrumenter, som skulle opstilles der, omtaler
han paa sidste Side Kikkerten kun ganske i Almindelighed og
fremhæver de Fordele, den byder til Iagttagelse af Himmellegemernes
Udseende. Den egentlige Astronomi, mener han derimod,
vil ikke fremmes videre ved den. Han erkjender dog den Nytte,
den kan gjøre ved Iagttagelse af Formørkelser og nære Konjunktioner,
fordi den ved sin Forstørrelse holder Gjenstandene mere ud
fra hverandre end det blotte Øje. At den af samme Grund var
selvskreven til at tjene som Sigteapparat paa alle Instrumenterne,
omtaler han ikke, hvor nær det end laa.
Foruden enkelte andre Afhandlinger af kronologisk og astrologisk
Indhold har L. ogsaa forfattet mange Skrifter af mathematisk
Indhold, særlig angaaende Cirkelens Udmaaling. Hans «Cyclometria
e lunulis reciproce demonstrata» (1612) efterfulgtes senere af mange
andre, f. Ex. «Inventio quadraturæ circuli» (1634). Han mente
nemlig at have fundet Cirkelens Kvadratur. Ved at opstille simple
Proportioner mellem visse Cirkelstykker, hornformede, maaneformede
(lunulæ) og andre, samt ved en mærkelig Behandling (admiranda
operatio) af Tallene 6, 7 og 8, hvilke han ogsaa tillagde mystisk
Betydning, kom han til det Resultat, at *pi, nemlig Forholdet mellem
Cirkelens Omkreds og dens Diameter, var lig *78/43 kvadratrod 3*. Herved vilde
Cirkelens Kvadratur ganske vist have været givet; men L. fører
intet strængt Bevis for de omtalte Proportioners Rigtighed, og de
ere naturligvis ogsaa kun tilnærmelsesvis rigtige. Et Par Skrifter
af ham angaaende denne Sag, som udkom i Hamborg 1627 og i
Amsterdam 1644, gjorde den mere bekjendt i Udlandet og bragte
ham i Fejde med Mathematikerne Guldin i Østerrig og Pell i Holland.
L.s *pi, udviklet i Decimaler, afveg allerede i 4. Decimal fra,
hvad man havde fundet ved at betragte Cirkelens Omkreds som
liggende mellem indskrevne og omskrevne Mangekanter. Men L.
benægtede baade denne Betragtnings Rigtighed og de paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
