Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz, Ludvig Valentin, 1829-91, Fysiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datter af Grosserer Laurids F. i Kjøbenhavn. L. fik 1876 Professortitelen,
1887 udnævntes han ved sin Afgang fra Officersskolen til
Etatsraad. 1866 blev han Medlem af det danske Videnskabernes
Selskab, 1877 blev han Æresdoktor i Filosofi ved Upsala Universitet.
Det er allerede nævnt, at L. tidlig syslede med mathematiske
Problemer. Hans Interesse for Fysik blev først vakt ved nogle
Forelæsninger, som den senere Havnebygmester C. Carlsen 1840 holdt
i Maribo. Men ved Siden heraf traadte senere andre Interesser
stærkere frem. Han tænkte en Tid alvorlig paa at studere Theologi,
tog derfor anden Examen med Hebraisk, han var i sine
Studenteraar stærkt optagen af Søren Kierkegaard. Ogsaa Politik
interesserede ham levende; et Vidnesbyrd herom er en Piece, «Vor
indre Kamp» af L. L., som han udgav 1865 under Grundlovskampen,
og som det har sin Interesse at læse af Hensyn til de Følger, han
spaar af denne, og som heller ikke ere udeblevne. Imidlertid vandt
hans tidligere Interesser igjen Overmagten; den sjældne Forening
af experimental og mathematisk Begavelse, han besad, udviklede
sig efterhaanden, som de ydre Forhold tillode ham at anvende mere
af sin Tid til videnskabeligt Arbejde.
I det vi nu vende os til denne Side af hans Virksomhed, maa
det fremhæves, at han for saa vidt var Mathematiker, som de Dele
af Naturlæren, der kunne behandles mathematisk, interesserede ham
stærkest. Derimod har han givet sig mindre af med den rene
Mathematik. Det kan være, at han ikke tilstrækkelig vurderede
Undersøgelser af denne Art, og dette kan have givet Anledning til,
at der fremkom en Modsætning mellem ham og Dyrkerne af den
rene Mathematik, som ikke burde have existeret. Men dette havde
ogsaa sin Rod i, hvad L. meget beklagede, at man her hjemme
alt for lidt dyrkede den anvendte Mathematik, navnlig den mathematiske Fysik.
I sin første Afhandling (Poggendorffs «Annalen der Physik»
CXI, 1860) gaar han ud fra en bestemt Hypothese om Lysets Natur,
Bølgetheorien, og undersøger theoretisk og experimentalt
Polarisationsplanets Drejning ved Lysets Gang gjennem et «Gitter»; i de
senere Afhandlinger benytter han væsentlig kun de almindelige
Differentialligninger for Svingninger i et elastisk Stof og anvender
dem paa inhomogene Legemer, hvorved han finder Betingelserne
for Dobbeltbrydningen og Polarisationsplanets Drejning. Efter at
have sikret sig, at den Opfattelse, han gik ud fra, gav et
brugeligt Grundlag, gik han over til at behandle de gjennemsigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
