Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenzen, Nis, 1794-1860, slesvigsk Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev valgt, og Frugten af deres Samarbejde viste sig nogle faa
Uger efter Stændernes Sammentræden i 2 Forslag, som de 7. Juni
1836 stillede samtidig, N. L. – som ved den Tid antog Efternavnet
Lorenzen – om Afskaffelse af Tysk og Latin i Regerings- og
Retssager overalt, hvor der gaves dansk Skoleundervisning, P. H.
Lorenzen om Justitsens Adskillelse fra Administrationen. N. L.s
Forslag havde længe været forberedt, thi allerede 3 Dage efter
indkom der samstemmende Petitioner fra Aabenraa Amt, og flere
kom efterhaanden. Faa Dage efter var Sagen til en kort Behandling
i Stænderne og gik i Udvalg, men den blev ikke fremmet i
den Samling, i hvilken N. L. ligeledes foreslog Tiendeafløsning i
Haderslev Amt. 1838 fremsatte han paa ny sit Sprogforslag, og det
lykkedes ham virkelig ogsaa at faa det vedtaget 6. Avg. med et
knebent Flertal. 2 Aar efter udkom Reskriptet af 2. Maj 1840 om
Indførelse af dansk Regerings- og Retssprog i de Dele af Slesvig,
hvor Dansk brugtes i Kirken og Skolen, og denne indgribende
Foranstaltning, som vakte saa stor Misfornøjelse hos den tyske
Embedsstand, skyldes saaledes væsentlig N. L.s Initiativ og vil
bestandig staa som et Minde om hans energiske og modige Kamp
for Modersmaalets Ret.
I den følgende Samling, 1840, talte N. L., som indtil da i
Stænderne havde benyttet sig af det tyske Sprog, hvori han havde
faaet Undervisning i sin Ungdom, første Gang Dansk i
Stænderforsamlingen uden at vække Modsigelse hos Præsident Falck. Der
forelaa Forslag om Afskaffelse af Stændertidendens danske Udgave,
og Præsidenten ytrede ved denne Lejlighed til Pastor Lorenzen og
Prinsen af Noer, der haanede N. L. for hans danske Tale, at det
maatte overlades til hvert enkelt Medlems Skjøn, hvad enten han
vilde tale Dansk eller Tysk, hvilken Udtalelse heller ikke fandt
Modsigelse, ja N. L. blev endog valgt ind i Udvalget med de
fleste Stemmer. I Mødet 4. Nov. vedtoges dernæst N. L.s fornyede
Forslag om Kirketiendens Afløsning i Haderslev Amt. En Maaned
efter fremkom der Forslag om Sprogreskriptets Ophævelse, og N. L.
fandt da Lejlighed til at aflægge et kraftigt Vidnesbyrd om, at
«Modersmaalet er det Sprog, som tales daglig af langt over
Halvdelen af Hertugdømmets Beboere», og til at spørge, om «Folket
er til for Embedsmændene, eller om disse ere til for Folket». I
Samlingen 1842, da Spørgsmaalet om Sprogenes Ligeberettigelse
rejstes med fuld Kraft, deltog N. L. med Iver i Striden, men 1844
blev han hjemme af Misfornøjelse med Kongens halve Afgjørelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
