- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
387

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenzen, Peter Hiort, 1791-1845, slesvigsk Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mand han hurtig blev. Hans Krav var en folkelig Grundlov («som
den norske») for Slesvig-Holsten, dette i Union med Kongeriget
(han tænkte ikke paa nogen Adskillelse derfra), men uden Slesvigs
Optagelse i det tyske Forbund. Herfor virkede han i Samlingerne
1836 og 1838 under stærk Modstand fra de augustenborgske Brødre,
de godsejerlige og bureaukratiske Medlemmer, der paa ingen Maade
yndede nogen demokratisk eller blot borgerlig-liberal Grundlov.
Skjønt han fulgtes af de fleste Bonde- og adskillige Borgerombud,
kom han ved alle de vigtigere Afstemninger i Mindretal.

Imidlertid var der ogsaa i Kongeriget voxet et liberalt Parti
op af stærkt folkelig Farve, til hvilket L. satte stor Lid, saa at han
begyndte at haabe, at Vejen til Frihed vilde være lettere for
Danmark end for det aristokratiske Holsten. L. var oprindelig ilde
stemt mod de første danske Ordførere i Nordslesvig, fordi de syntes
at foretrække Enevælden for Friheden. Men i selve Sprogspørgsmaalet
havde han, der i sit Hjem havde Dansk til Familiesprog,
og som med Frihed bevægede sig baade i Dansk og Tysk, altid
holdt paa, at der skulde vises Nordslesvig Retfærdighed, og 1838
stemt for Nis Lorenzens Sprogforslag. Da der efter Christian VIII’s
Sprogreskript 1840 paa tysk Side rejste sig en uventet fanatisk
Uvilje herover, faldt mange af dem, der havde stemt for dansk
Øvrighedssprog i Nordslesvig, fra; kun nogle af de nordslesvigske
Bønder og P. H. L. holdt Stand. Han besluttede helt at bryde
med Slesvig-Holstenerne og at stræbe efter konstitutionel Frihed for
Slesvig i Forbindelse med Kongeriget og fratraadte sit Hverv som
Stændermand (Avg. 1840). Han deltog altsaa ikke i Samlingen
1840, hvor en Del af de nordslesvigske Bønder for første Gang
stod, ikke som danskvenlige Slesvig-Holstenere, men som danske
Slesvigere; men gjennem sine Breve til Nis Lorenzen ledede han
deres vigtigste Skridt. Ved de nye Valg i Jan. 1841 valgtes han i
Sønderborg og stod i Samlingen 1842 som Fører for det danske
Mindretal, der kun talte 5 paalidelige Mænd. I dette Aar
fremsattes fra modsat Side tydelig, om end ikke i officiel Form, Kravet
om augustenborgsk Arvefølge og om Slesvigs Optagelse i Forbundet.
L. bekæmpede paa Tysk alle slesvig-holstenske Krav, indtil Stænderne
vedtoge Gülichs Forslag om Fjærnelse af Mærket «Dansk
Ejendom» fra Hertugdømmets Handelsskibe.

Da var det, at L. – efter Samraad med sine Venner – talte
Dansk i Stændersalen (11. Nov. 1842). I første Øjeblik var her
Flertallet fuldstændig overrasket og raadvildt. Det var tidligere et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:08 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free