- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
388

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenzen, Peter Hiort, 1791-1845, slesvigsk Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gange hændt, at et Medlem havde talt Dansk, og Retten hertil
var da indrømmet fra slesvig-holstensk Side. Men nu, da ikke en
ulærd Bonde, men en dannet Mand, der havde vist, at han fuldt
ud magtede det tyske Sprog, aabenlyst vedkjendte sig det ringeagtede
Modersmaal, gik Strømmen over alle Bredder. Præsidenten,
Falck, der først havde hævdet L.s Ret til at tale Dansk, blev i
Løbet af nogle Dage af de hidsigste Tyskere drevet til at forbyde
L. Brugen af det danske Sprog i Stænderne og, da denne paa
Dansk paakaldte Kommissarius’ Værn, til at vise ham ud af Salen,
hvilket sidste han dog ændrede til et Forbud mod atter at betræde
Salen (16. Nov.). Dette ændredes atter til, at der indrømmedes L.
Ret til at møde i Salen, mod at han lovede foreløbig ikke at tage
Ordet, før Kongens Afgjørelse indtraf. Ved Reskript af 2. Dec.
1842 og derefter følgende Brev til Kommissarius fastsatte Kongen,
at «de dansktalende deputeredes naturlige Rettigheder» skulde
agtes, og at det ikke kunde forbydes L. at tale Dansk.

Efterretningen om Forsamlingens Færd mod det danske Sprog
vakte et overordentligt Røre i Nordslesvig og Kongeriget. Den
foreløbige Sejer, L. havde vundet ved Reskriptet af 2. Dec., søgte
han at fæstne og uddybe ved en Rejse til Kjøbenhavn (Dec. 1842-Jan. 1843),
hvor han lagde Kongen og mange fremtrædende
Politikere alvorlig paa Sinde at støtte de danske Slesvigere mod
det tyske slesvig-holstenske Parti. Folkebevægelsen fik sine vigtigste
Udtryk i Mødet 1843 paa Skamlingsbanke, hvor Drewsen overrakte
L. Drikkehornet med Indskriften: «Han vedblev at tale Dansk»,
Oprettelsen af «den slesvigske Forening» o. m. Kongens endelige
Afgjørelse af Spørgsmaalet om det danske Sprog i Stænderne ved
«Patentet», dateret 29. Marts 1844, i Virkeligheden udstedt 9. Maj,
blev imidlertid en Skuffelse for L. Det fastsatte, at kun de Stændermænd,
som erklærede ikke at kunne tilstrækkelig godt Tysk, havde
Lov til at tale Dansk. Herved vare L. og mindst 3 til af de 5
danske Stændermænd tvungne til at tale Tysk. L. var ude af sig
selv af Vrede herover og satte igjennem, at de alle 5 erklærede
ikke at ville møde i Stænderne, saa længe Patentet stod ved Magt.
En Række harmfulde Udtalelser fra dansk Side fremkaldte atter en
skarp Holdning af Regeringen over for det nordslesvigske Røre, og
«den slesvigske Forening» blev sat under Tiltale. Mod L. havde
Haderslevs Tyskere allerede et Par Aar ført økonomisk Krig; nu
kom hertil Krænkelser af anden Art, som gjorde hans Stilling højst
pinagtig, og han maatte i Førstningen af Aaret 1845 ophæve sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:14 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free