- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
394

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lornsen, Uwe Jens, 1793-1838, politisk Brochureforfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I de kjøbenhavnske Regeringskredse, hvor man i Forvejen var
meget ængstelig for Uroligheder i Holsten, hvilken Frygt for øvrigt
synes at have været aldeles ugrundet, vakte L.s Handling stor
Forbitrelse, og alligevel mente nogle af Kongens Raadgivere, at man
skulde lade det blive ved den kongelige Proklamation af 15. Nov.
og kun sætte L. under Tiltale. Kancellideputeret Høpp, som ved
et Tilfælde var kommen til Kiel samme Dag som L., med det
hemmelige Hverv at udforske Stemningen i Holsten, var nærmest
den, som bestemte Kongen til at optræde med Strænghed imod L.,
og der blev da samme Dag, som Proklamationen udkom, givet
Ordre til L.s Arrestation, dog først efter at man gjennem
Kansler Spiess i Slesvig havde faaet Vished for, at han vilde blive dømt.
Efter Mødet i Kiel var L. atter i Flensborg for at opægge
Handelsstanden imod Regeringen, men atter uden Held, senere flere Steder
i Nordslesvig, bl. a. i Bevtoft Kro, hvor han fik en ublid Modtagelse
hos Hans Krügers Stiifader, Georg Brandt. 13. Nov. kom
han til Sild, og d. 23. blev han arresteret af Herredsfogeden, efter
at han, i Tide advaret af Professor Hegewisch i Kiel, havde brændt
sin private Korrespondance. Han blev hensat paa Hovedvagten i
Rensborg og 31. Maj 1831 af Overkriminalretten paa Gottorp for
at have sveget de ham som Embedsmand paahvilende Pligter og
for ved sit Forhold at have udsat den offentlige Rolighed for Fare
dømt til at have sit Embede forbrudt og til et Aars Fæstningsarrest
af første Grad. 3 Dage efter blev han bragt til Fæstningen Frederiksort,
men det sidste halve Aar sad han atter paa Rensborg Fæstning.

I sin Fangetid syslede han bestandig med politisk Arbejde,
men henfaldt mere og mere i sygelig Melankoli, og da han var
kommen tilbage til Sild, brød hans uhelbredelige Sygdom atter saa
stærkt frem, at han i Okt. 1833 i sin Fortvivlelse over ikke at
kunne finde Helbredelse rejste til Brasilien, hvor han først boede
ved Rio de Janeiros Havn, senere længere inde i Landet. I sin
Udlændighed arbejdede han stadig paa et større politisk Skrift om
den Forfatning, han havde tænkt sig ønskelig for Slesvig og
Holsten, men da han i Sommeren 1836 modtog Underretning om, at
hans eneste Søster var ble ven sindssyg, drev Længselen ham hjemad.
I April 1837 forlod han Brasilien, opholdt sig først et Par Maaneder
i Vaulnavay og kom i Sept. til Genf, meget syg, lidende af Feber
og Blodspytning og i den mørkeste Sindsstemning. Her erfarede
han Søsterens Død, og dette knækkede fuldstændig hans Livsmod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free