Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lornsen, Uwe Jens, 1793-1838, politisk Brochureforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endnu nogle Maaneder henslæbte han Livet i den elendigste Sjæls-
og Legemstilstand, og 13. Febr. 1838 fandtes hans Lig ved Genfersøens
Bred; Pulsaaren var overskaaren, og i Brystet sad en Pistolkugle.
Alt talte for, at han havde taget sig af Dage. Nogle Maaneder
forinden havde han sendt Beseler sit Manuskript, som denne
1841 udgav i Jena under Titelen: «Die Unionsverfassung Dänemarks
u. Schleswig-Holsteins, eine geschichtliche, staatsrechtliche u.
politische Erörterung», en Række usammenhængende Afhandlinger uden
al videnskabelig Betydning, og som viste, at han ikke var Herre
over hverken det historiske eller det statsretlige Stof, hvorfor Bogen
ogsaa blev uden Indflydelse paa den senere politiske Udvikling.
L.s Betydning i Danmarks Historie ligger ikke i, at han
undfangede nye Tanker eller opfandt et nyt politisk System, thi de
fleste af de Punkter, han opstillede i sit Program, havde alt længe
været drøftede saa vel af Regeringen som i politiske Kredse i
Holsten, efter at denne Landsdel var bleven definitivt indlemmet i
det danske Monarki. Dette gjælder navnlig Forfatningsspørgsmaalet,
Administrationens Adskillelse fra Retsplejen og Oprettelsen af en
for Holsten og Slesvig fælles Højesteret. For Folkelighed og
Nationalitet havde han ingen virkelig Forstaaelse. At Slesvig havde
en væsentlig dansk Befolkning, synes end ikke at være gaaet op
for ham, da han fremsatte sit Forfatningsprojekt. Det nye og
dristige i dette laa i, at han gav en bestemt Formel for Holstenernes
Ønske om at rive Slesvig ud af dets svage Forbindelse med Danmark.
Vel havde dette Ønske længe gjæret, men det var aldrig
blevet udkastet i en saa bestemt Form. Derfor bliver L. med rette
betragtet som den nyere Slesvig-Holsteinismes Ophavsmand. Hans
Optræden 1830 vakte vel ingen almindelig Tilslutning strax, men
da Frederik VI var uklog nok til at sætte ham under Tiltale, blev
L. ved den ham overgaaede haarde Dom Martyr og opnaaede,
efterhaanden som hans Plan om de 2 Hertugdømmers Forening
vandt Tilhængere, det Navn i Historien, han næppe havde faaet,
om Regeringen havde ladet hans Optræden uænset. I en nyere
Tid er der rejst Monumenter for ham flere Steder i Holsten og
Slesvig, bl. a. paa Sild.
U. L. N., Notizen zu einer Lebensbeschreib. U. J. L.s (Hamb. 1838).
K. Jansen, U. J. L. (Kiel 1872).
Th. Graae, U. J. L. (1891).
Zeitschr. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. IX.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst, u. Lauenb. III og IV.
Tilskueren VI.
Allg. Deutsche Biographie XIX.
H. R. Hiort-Lorenzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
