- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
421

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Carl, f. 1846, Industridrivende - Lund, Carl Christian, f. 1855, Theatermaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forretning, men med Energi arbejdede han den op
til at omfatte alle Slags lakerede, fortinnede og
emaillerede Jærnblikvarer, der efterhaanden erobrede
Markedet her og gjennem en 1879 i Malmø anlagt
Filial ogsaa fandt Indgang i Sverige og Norge. De
2 betydelige Fabrikker i Kjøbenhavn og Malmø gik i
1888 over til et Aktieselskab («Carl L.s Fabrikker»),
for hvilket L. staar som Direktør. En Specialitet,
som han med Held har indført, er Bliksmørdaaser,
der lukkes uden Lodning; det er et fransk Patent,
som han 1877 kjøbte for 40000 Frs. 1887 blev han
Konsul for Republikken Peru. – 4. Sept. 1872 ægtede
han Hulda Francisca Lassen, Datter af Skomagermester
Hans L. og Cathrine f. Knap.

Illustr. Tid. XXIV, 524. 528.
N. Malmgren, Danmarks industr. Etablissementer I.

C. Nyrop.


Lund, Carl Christian, f. 1855, Theatermaler.
L. er Søn af Skomagermester Martin L. og Abelone f. Aagaard og
født i Odense 21. April 1855. Efter at være udlært som
Malersvend blev han i 1873 Elev af Kunstakademiet i
Kjøbenhavn, hvor han studerede til 1878, samtidig med
at han arbejdede som Dekoratør under sin Morbroder
C. F. Aagaard og F. Hilker. Fra 1878-82 var han
i Udlandet, navnlig i Wien, hvor han studerede i
Burgtheatrets og den kejserlige Operas Malersale;
derefter besøgte han Italien. Efter sin Hjemkomst var
han først knyttet til Dagmartheatret, men udførte
derpaa – fra 1884 – adskillige Dekorationer for
Kasino, saaledes til «Askepot», «Tommeliden», «Rejsen
til Maanen» og «Gutter om Bord», og for Folketheatret:
«Lykkepers Rejse», «Rosenborg» osv. I de senere
Aar har L. malet adskilligt for det kongl. Theater,
hvoriblandt kan fremhæves Borgpladsen i «Aucassin og
Nicolete», Paladset i «Aladdin» og Luftsynet i «Fata
Morgana». 1896 konstitueredes L. som Theatermaler
ved det kongl. Theater. L.s Dekorationer udmærke
sig gjennemgaaende ved god Stil og megen malerisk
Virkning, hvilket ikke mindst gjælder om dem, hvori
han har anvendt det af ham her indførte «transparente
Maleri». Foruden Arbejderne for Theatrene har
L. udført en Række store dekorative Billeder af
danske Slotte, hvorfor han fik Sølvmedaille paa
Verdensudstillingen i Paris 1889, samt Dekorationerne
til forskjellige Tivolifester. – I 1883 ægtede L. en
Wienerinde, Leopoldine Schafrath; i 1889 var han i
Paris, i 1892 med ministeriel Understøttelse i Wien
og Italien.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:29 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free