- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
430

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Hans Christopher, 1758-1820, Præst - Lund, Henrik Ferdinand, f. 1837, Statistiker - Lund, Holger Christian Valdemar, 1853-86, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Svagelighedstilstand ere formodentlig hans litterære Arbejder
forsvundne. Gift 10. Febr. 1790 med Hanna Dorothea Røring
(f. 1760, døbt 19. Febr., d. 12. Juni 1817), Datter af ovennævnte
Provst Erik R. (f. 1708 d. 1789) og Hermanna Catharina f. Stoud
(f. 1735 d. 1788).

Erlandsen, Geistligheden i Throndhjems Stift S. 390. 512.

D. Thrap.


Lund, Henrik Ferdinand, f. 1837, Statistiker.
L., der er Søn af Justitsraad, Kontorchef i Nationalbanken Henr. Ferd. L.
(f. 1803 d. 1875) og Anna Cathrine f. Lund, er født i Kjøbenhavn 24. Juni
1837. Han blev Student 1855 og tog theologisk Examen i 1864;
i Studentertiden læste han tillige ved den polytekniske Læreanstalt.
I de følgende Aar opholdt han sig en Del i Udlandet og var en
kort Tid (1865) Sekretær ved det danske Konsulat i Paris; 1868
traadte han ind i det kongl. statistiske Bureau i Kjøbenhavn, hvor
han 1892 blev konstit. Fuldmægtig og 1895 udnævntes til Kontorchef.
Han har navnlig beskæftiget sig med Befolkningsstatistikken
og udgav i 1875: «La construction des tables de mortalité», hvori
han gjorde Rede for den Methode, han havde fulgt ved Bearbejdelsen
af Dødelighedsstatistikken for 1860-69, og bidrog til at
fjærne en Del Uklarhed blandt den officielle Statistiks
Repræsentanter med Hensyn til den Art Beregninger. – Han ægtede
16. Nov. 1865 Thérèse Julie Caroline Chartier (f. 1847 d. 12. Jan.
1872), Datter af Fabrikant F. J. C. i Paris, og giftede sig anden
Gang 4. Nov. 1876, med Margrethe Dagmar Mellerup (f. 1850), Datter
af Forstander ved Vartov H. C. M.

Elvius og Hiort-Lorenzen, Danske patriciske Slægter I, 181.

H. Westergaard.


Lund, Holger Christian Valdemar, 1853-86, historisk Forfatter,
fødtes 7. April 1853 i Kjøbenhavn som Søn af Maskinmester
i Flaaden Vilh. Vald. L. og Karen Thora Angelica f. Jensen, blev
1871 Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, tog 1876
statsvidenskabelig Examen, blev 1878 Expedient i Krigsministeriets Arkiv
og ernærede sig desuden ved Musik- og Skoleundervisning. 24. Juni
1879 ægtede han Marie Christine Frederiksen (f. 7. Sept. 1853), Datter
af Færgebestyrer Carl Fred. F. Et Ulykkestilfælde gjorde
19. Nov. 1886 Ende paa hans frejdige Liv. Fra hans Haand
foreligger: «Selskabet for Borgerdyd» (1885) og «Borgerdydskolen i
Kjøbenhavn 1787-1887» (1887), det sidste Skrift udgivet efter
hans Død.

C. F. Bricka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free