- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
436

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Johan Ludvig Gebhard, 1777-1867, Historiemaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstnerbane. Imidlertid indskrænkede han sig til at vinde
Akademiets Sølvmedailler (1798-99) og tog ikke Del i Konkurserne om
Guldmedaillen. Allerede 1799 rejste han til Dresden og der fra til
Paris, hvor han besøgte Davids Atelier, uden at det dog prægede
sig i hans Kunst. Fra Paris drog han til Italien, hvor han i
Florents (1802) modtog en varigere Paavirkning af den ældre religiøse
Kunst, der gik forud for Rafael; senere traf han i Rom sammen
med Thorvaldsen og tilbragte nu flere Aar i Italien med
Understøttelse fra Fonden ad usus publicos, hvilken han havde opnaaet
uden Akademiets Medvirkning. Her malede han et stort Billede,
«Andromache i Afmagt ved Synet af Hectors mishandlede Lig»,
med en Mængde legemsstore Figurer (1807); det er forsvundet, i det
Skibet, der førte det hjemad, blev opbragt af Englænderne. Som
Sidestykke hertil malede han (1810) «Andromache ved Hectors Grav»,
som af Baron Schubart, Generalkonsul i Livorno, skjænkedes til
den kongl. Malerisamling. Med disse 2 Billeder, som havde
henrykket Fru Frederikke Brun og den æsthetiske Kreds, hun samlede
om sig, kom han til at indtage den ejendommelige Plads som
«Idealismens Maler» i Modsætning til Eckersbergs Realisme, og
disse 2 Kunstnernavne betegnede i en lang Aarrække 2 skarpt
adskilte Partier, medens de dog, uagtet Sondringen nominelt
vedblev, efterhaanden som Kunstnerkredsen udvidedes, under
Paavirkningen af Eckersbergs fremragende Dygtighed, for en senere Tids
Øje, næsten have mere, der er fælles end forskjelligt.

L. var imidlertid kommen hjem, blev 1812 agreeret og 1814
Medlem af Akademiet paa «Habor og Signe». Dette Billede stod
i Anordningen tilbage for det store Galleribillede, men savnede
dog ikke en vis Harmoni og en «idealistisk» Skjønhedsfølelse, som
tiltalte hans Velynderes Kreds, og O. Brøndsted, der i Udlandet havde
set saa megen Kunst, skrev en begejstret Lovprisning af Billedet.
Akademiet vilde dog ikke anbefale ham til at blive kongl. Historiemaler
og Professor, men vilde vente med Afgjørelsen, til Eckersberg
og Stub kom hjem. Den sidstnævnte døde allerede 1816, L. rejste
krænket til Rom igjen og kom først 1819 tilbage i Følge med
Thorvaldsen. Dog valgtes 1818 ikke alene Eckersberg til Professor,
men L. ogsaa, skjønt fraværende, til anden Professor ved Modelskolen.
Han ægtede derpaa 24. Dec. 1820 Augusta Lorentz (f. 1797
d. 1871), Datter af Henrik L. og Frederikke Vilhelmine f. Lindrup.
L. vandrede nu sin Embedsbane Side om Side med Eckersberg og
blev til sidst Etatsraad. Men alt som Sansen for Eckersbergs Kunst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:29 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free