- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
440

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Niels Tønder, 1749-1809, Generaltoldkammerdeputeret og Forfatter - Lund, Ole Christian, 1829-96, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udarter», som han udgav 1777 paa Tilskyndelse af J. Chr.
Fabricius (V, 24), hos hvem han havde hørt Forelæsninger i Kiel. Han
deltog med megen Iver i den Polemik, som førtes angaaende den
botaniske Have mellem Havens Gartner N. Bache og N. D. Riegels,
navnlig for at imødegaa nogle Angreb fra Baches Side paa L.s
fraværende Ven M. Vahl. Dette gav senere Anledning til den
Mærkelighed, at en Fortale, J. Rathke skrev til det 6. og sidste Bind af Naturhistorieselskabets Skrifter, og som indeholdt en Biografi af L.,
vel blev trykt 1810, men tilbageholdtes af E. Viborg, og da Bindet
udkom 1818, var Fortalen borttaget af alle Exemplarer med
Undtagelse af det ene, som endnu findes i Botanisk Haves Bibliothek;
Aarsagen var sikkert den Omtale, som her fandt Sted af det fjendtlige
Forhold mellem Viborg og Vahl, hvilken sidste var tagen i
stærkt Forsvar af L. Denne havde stor Del i Oprettelsen af det
første Naturhistorieselskab i Danmark, til hvis Skrifter han har ydet
flere videnskabelige Arbejder, som handle om Insekter, og i hvilke
han viste sig som en værdig Discipel af den nævnte entomologiske
Reformator Fabricius. Ogsaa i Ugebladet «Borgervennen», hvoraf
han var Medarbejder 1796-1802, har han, til Dels under Mærket L.,
skrevet en Række populære Artikler om Insekternes Nytte og Skade
samt mange andre Afhandlinger med endnu ret aktuelle Titler,
saasom: «Om Forholdet mellem Sølvets og Kornets Pris», «Om den
stigende Arbejdsløn» (hvilken han nærmest anser for et Gode),
«Om Utilfredshed med Livet». Han efterlod en værdifuld og
berømt Samling af Insekter, som han ejede i Forening med sin
mangeaarige Ven O. R. Sehested; denne Samling stammede især fra de
danske Kolonier i de forskjellige Verdensdele, og de 2 Venners
Stilling som Embedsmænd i General-Toldkammeret gav dem ønskelig
Lejlighed til stadig at faa den forøget; den kom senere til at danne
Grundlaget for det zoologiske Musæums Insektsamling.

E. Rostrup.


Lund, Ole Christian, 1829-96, Forfatter,
er født 18. Juni 1829 i Kalundborg som Søn af Postmester (tidligere Kapitajnlieutenant) Hans Andreas Wilhelm L. og Josephine f. Fridrici. Han gik
nogle Aar i Skole i Sorø, men kom saa til Kjøbenhavn, tog 1848
dansk-juridisk Examen og blev 1850, privat dimitteret, Student;
1858 blev han juridisk Kandidat. Allerede 1853 havde han udgivet
«Fem lyriske Digte», der 1861 fulgtes af «Smaadigte» og 1863 af
«Kongens Billede», men det var først det episke Digt «Klintekorset»
(1868; 3. Opl. 1869), der henledte Opmærksomheden paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:25 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free