- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
443

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Peter Wilhelm, 1801-80, Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over de kamgjællede Snegles tidligste Udviklingshistorie skyldes
ligeledes hans første Ophold i Brasilien; som Helhed foreligger
Arbejdet kun paa Fransk («Annales des sciences» 1834). Sommeren
1829 tilbragte L. mellem Slægt og Venner i Hjemmet, men af
Helbredshensyn turde han ikke blive Vinteren over i Danmark. I
Efteraaret rejste han over Wien til Rom, hvor han indtraf 19. Jan.
1830. Hans fine, for alle Skjønhedsindtryk stærkt modtagelige
Natur blev mægtig paavirket af de rige Kunstskatte og det
ejendommelige Folkeliv, men Trangen til videnskabeligt Arbejde drev
ham snart videre. Paa Sicilien foretog han sammen med J. F.
Schouw en større botanisk Fodrejse, men under Opholdet der fik
han Efterretning om sin Moders Død, en Meddelelse, der gjorde
det dybeste Indtryk paa ham og blev skæbnesvanger for hans Liv.
Hvor stærkt han end følte sig knyttet til Vennerne i Hjemmet,
var Moderen dog det stærkeste Bindeled mellem dette og ham,
og nu, da han havde mistet hende, opgav han Tanken om at
vende tilbage til Danmark for at tilbringe Resten af sit Liv der.
Over Genf, hvor han gjorde Bekjendtskab med den berømte
Botaniker de Candolle, ankom han i Sept. til Paris, hvor han traadte i
Forbindelse med mange af Datidens største Videnskabsmænd. I
April 1831 blev han Medlem af det danske Videnskabernes Selskab,
og i Juli s. A. ankom han til Kjøbenhavn, hvor han tog
Ophold hos sin yngste Broder, der kort forinden havde ægtet
S. Kierkegaards Søster. I Okt. s. A. forlod han Hjemmet, men
ved Ankomsten til Hamborg var det Skib, med hvilket han skulde
have rejst til Rio, afgaaet, og han maatte vente en hel Maaned
paa ny Skibslejlighed. Det afgaaede Skib hørte man aldrig senere
noget til.

Midt i Jan. 1832 naaede L. til Rio, hvor han i 4 Maaneder
opholdt sig i den danske Ministers, Grev F. Reventlows, gjæstfrie
Hus. Her stiftede han Bekjendtskab med Botanikeren Riedel, der
var vendt tilbage fra en videnskabelig Expedition i Brasiliens Indre
og forberedte en ny. Med denne Mand gjorde L. talrige mindre
Rejser i Provinsen Rio, forinden de i Forening tiltraadte deres
store Expedition 12. Okt. 1833. I Begyndelsen af 1834 naaede de
til São Carlos, hvor de forbleve Regntiden over, og trængte derefter
frem gjennem ukjendte Egne, indtil de i Sept. ankom til Curvelo.
Her fik L. første Gang Lejlighed til at undersøge nogle Kalkhuler
med Levninger af en forsvunden Dyreverden, et Fund, der betegner
et Vendepunkt i hans Liv, i det det førte hans fremtidige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:25 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free