Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundbye, Christian Carl, 1812-73, Officer, Krigsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og bragtes ved Kundgjørelse af 21. Sept. 1863 – hvorved der
gaves Bestemmelser for, hvilke Foranstaltninger der skulde træffes
for at sikre en hurtig Udvikling af Armeens Krigsstyrke – til Dels
af Mangel paa Midler paa en lidet heldig Maade til Anvendelse,
i det det blev fastsat, at man i Løbet af det forestaaende
Vinterhalvaar gjennem 4 forskjellige Stadier skulde nærme sig det
fuldstændige Krigsberedskab. Først efter Kongens Død (15. Nov.) gjorde
L. alvorlige Skridt til Hærens Udfoldning og Tilvejebringelsen af
de vigtigste Krigsfornødenheder, saa at, da Krigen mod Forventning
allerede udbrød 1. Febr. 1864, var der Mangler paa alle Punkter
saa vel for Hærens og Befæstningsværkernes som for Udrustningens
Vedkommende. Det vilde dog være urimeligt at lægge L. alle
disse Mangler til Last; det var Folket og Regeringen i sin Helhed,
som ikke havde haft Øjet aabent for Nødvendigheden af at
forberede sig til Krig i Fredstid og ikke havde villet afse de
nødvendige Midler dertil.
Under Krigen maatte L. træffe flere vigtige Afgjørelser; men
lige over for en Konseilspræsident, som senere har udtalt, «at en
Krigsminister og en kommanderende General ikke bør være Mænd
med politisk Indsigt, men kun militære Fagmænd, der udføre det,
som de faa Anvisning til», har han ikke altid kunnet gjøre sin
egen Opfattelse gjældende. L.s Hovedfejl var dog, at han
misforstod sin Stilling som konstitutionel ansvarlig Minister i sit
Forhold til Overkommandoen og i Steden for at lade denne have
fornøden Handlefrihed idelig selv vilde gribe ind i Operationerne og
saaledes betragtede sig som den egentlige Overgeneral.
Danevirkestillingens Rømning, uden at Krigsministeriets Samtykke dertil var
indhentet (hvad i Følge den General de Meza givne Instrux ikke
var nødvendigt), fremkaldte saaledes en uhyggelig Strid mellem L.
paa den ene Side og de Meza samt flere af Hærens overordnede
Førere paa den anden Side, hvilken Strid Kong Christian IX
afgjorde 28. Febr., og kun af den Grund til Fordel for Krigsministeren,
at Monrad gjorde L.s Forbliven i Ministeriet til et
Kabinetsspørgsmaal for sit Vedkommende. Ved denne Afgjørelse blev
den kommanderende Generals Magtomraade indirekte betydelig
svækket. Dette viste sig saaledes i Slutningen af Dybbøls Belejring,
da General Gerlach ikke turde paatage sig Ansvaret for
Stillingens Rømning. L. gav dog 14. April paa sket Forespørgsel
derom Overkommandoen først frie Hænder, men efter at have
samtalet pr. Telegraf med Stabschefen og derefter at have forebragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
