- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
455

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundbye, Christian Carl, 1812-73, Officer, Krigsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spørgsmaalet i Statsraadet, erklærede han om Eftermiddagen, «at
Regeringen fastholdt sin tidligere udtalte Anskuelse om Vigtigheden
af at holde Stillingen, selv om heraf skulde resultere forholdsvis
betydelige Tab», for hvilken Ordre Overkommandoen bøjede sig.
Da L. efter Dybbøls Fald forlangte, at Fredericia skulde rømmes,
modsatte General Gerlach sig bestemt denne Fordring; men L.
satte sin Vilje igjennem ved at give General Lunding direkte Ordre
dertil, og 26. April gav han endogsaa temmelig detaillerede
Bestemmelser for den videre Krigsføring, i det Als skulde forsvares
med det mindst mulige Antal Tropper, General Hegermann-Lindencrones
Hærstyrke i Jylland betydelig forstærkes, Fyn hævdes med
Hærens Hovedstyrke og 2 Landgangsbrigader dannes for dermed
at true de af Fjenden besatte Kyststrækninger, Opgaver, som spredte
vore Kræfter. Overkommandoen udtalte sig ogsaa bestemt imod
Krigsministerens Planer, men kunde hverken ved sine skriftlige
Indlæg eller ved Stabschefens Sendelse til Kjøbenhavn forandre dem.

I hvilken Grad L. ved denne Optræden har været paavirket
af Konseilspræsidenten, vil vel ikke nogen Sinde blive fuldt
oplyst; den skyldtes dog næppe en fast egen Overbevisning, men
snarere Indflydelser af forskjellig Art, som han ikke havde
Selvstændighed og Karakterstyrke nok til at modstaa. Efter at 12. Maj
en Vaabenhvile var bleven afsluttet, blev det L. s sidste
Regeringshandling at meddele Overkommandoen de Foranstaltninger, som i
den Anledning skulde udføres, i det samtidig en fuldstændig
Forandring i den hidtil fulgte Operationsplan antydedes, og
Forstærkningsmandskabet af Aargangene 1853-55 til Skade for Hærens
Kampdygtighed hjempermitteredes. 18. Maj afgik L. derefter som
Krigsminister, i det han traadte tilbage til Privatlivet, i høj Grad
nedbøjet over Fædrelandets Ulykke og den Miskjendelse, som deraf
fulgte for ham. Han udgav dog endnu i 1865: «Mit Udbytte af
at overveje Ordningen for nuværende Tid af den danske Hærstyrke»,
men derefter bleve hans Aands- og Legemskræfter hurtig nedbrudte,
indtil Døden 2. Jan. 1873 befriede ham fra langvarige Lidelser.

L. blev gift 1. (17. Juni 1844) med Louise Wilhelmine Christine
Lundbye, Datter af hans Farbroder Major Hans Chr. L., der døde
som Toldinspektør i Rudkjøbing; hun bortkaldtes allerede 20. Maj
1845, og han ægteviedes saa 16. Nov. 1849 til Emilie Cathrine
Bierre, Datter af Bryggeriejer Johannes Nicolai B. i Kjøbenhavn. I 1857
var han bleven benaadet med Kommandørkorset af Danebrog.

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. XIV, 143.

P. N. Nieuwenhuis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free