- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
477

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunge, Tyge Vincentsen, -o. 1509 - Lunge, Vincents Vincentsen, -1536, dansk og norsk Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid havde studeret i Rostock. Siden blev han Magister og Kong
Hans’ Sekretær. Som saadan aflagdes han med Dekanatet i
Kjøbenhavns Kollegiatkapitel. 1505 beseglede han i Kalmar Dommen
over de svenske. 1507 og 8 var han paa Kongens Vegne i diplomatiske
Hverv hos Kong Jacob IV i Skotland. Derefter sendte
Kong Hans ham til Paris, for at han skulde uddanne sig i det
franske Sprog og parlamentarisk Skik; han medbragte en
Anbefalingsskrivelse til Kong Ludvig XII fra den danske Konge. I Paris er
han formodentlig død, da hans Navn ikke senere forekommer.

Rørdam, Kbhvns Kirker og Klostere i Middelalderen S. 105 f.

H. F. Rørdam.


Lunge, Vincents Vincentsen, –1536, dansk og norsk Rigsraad,
var Broder til ovennævnte Niels, Ove og Tyge L. I sin Ungdom
studerede han i Frankrig og andensteds og opnaaede Værdigheden
som Doktor baade i Filosofi, i Romerret og i Kirkeret. Han blev
stærkt paavirket af Renæssancetidens Humanisme, og da
Christian II søgte at skabe nyt Liv i Kjøbenhavns Universitet, blev den
højtbegavede Adelsmand 1521 Lærer i Lovkyndighed og tillige
Universitetets Rektor. Da han 1522 fratraadte denne Værdighed, holdt
han i vor Frue Kirke paa flydende Latin, «uden et eneste Øjeblik
at se i Papiret», med stor Veltalenhed en timelang Tale, hvori
han opmuntrede Ungdommen til at lægge Vind ikke blot paa
Videnskaberne, men ogsaa paa Gudsfrygt og gode Sæder. Ogsaa
«paa den danske Tunge» var han en veltalende Mand; som
Brevskriver staar han i sin Tid højt. I Besiddelse af en umaadelig
Ærgjerrighed, stor Forfængelighed, juridisk Kløgt og Snedighed
blev han snart revet bort fra de boglige Studier og kastet ind i
politisk Virksomhed, hvori han i faa Aar skulde opnaa saa
glimrende og mægtig en Stilling som faa danske Mænd paa Reformationstiden,
men ogsaa til sidst finde en brat Død.

Allerede af Christian II blev V. L. i Okt. 1522 forlenet med
Krogen Slot. Ligesom de øvrige sjællandske Adelsmænd maatte
han ved Opstandens Udbrud 1523 sværge Kongen fornyet Troskab,
hvilket dog ikke hindrede, at han, efter at Kongen havde forladt
Landet, sluttede sig til Frederik I. Af denne blev han derpaa
optagen i Rigsraadet og omtrent samtidig i Ridderstanden og med
vidt udstrakt Fuldmagt sendt til det nordenfjældske Norge for
at søge at bringe dette Land, lige fra Lindesnæs til Vardøhus, til
at slutte sig til Kongens Sag, ligesom Henrik Krummedige samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Dec 18 23:44:01 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free