Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunge, Vincents Vincentsen, -1536, dansk og norsk Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa at faa Adgang til det faste Bergenhus, strandede atter. Da
han imidlertid paa Grund af Hanseaternes Stemning i Bergen ikke
følte sig tryg paa Lungegaarden, begav han sig i April 1535 til
Oslo, hvor han, medens Lensmanden paa Akershus, Erik Gyldenstjerne,
drog til Danmark for at hjælpe Christian III, blev hans
Stedfortræder som Befalingsmand. Fra nu af ledede V. L. det
søndenfjældske Raad og fik det til i Maj 1535 foreløbig at
anerkjende Christian III. Hans Forhold til Ærkebispen, der søgte at
trække Sagen ud, var dog meget spændt. Dertil kom Niels Lykkes
uheldige Forhold til sin afdøde Hustrus Søster, hvilket i allerhøjeste
Grad vakte V. L.s Forbitrelse mod hin, saa at han endogsaa til
sidst nødte Ærkebispen til at lade Niels Lykke (s. ndfr.) fængsle som
«Kjætter». Endelig begav det søndenfjældske Raad sig ved Juletid
1535 til Throndhjem for at sætte en endelig Anerkjendelse af
Christian III igjennem hos hele Norges Raad. Man var tilsyneladende
ogsaa bleven enig, da 3. Jan. 1536 en Folkesværm styrtede ind og
dræbte V. L., medens de øvrige danskfødte Rigsraader fængsledes;
Niels Lykke var faa Dage før bleven «røget ihjel» i Ærkebiskoppens
Fængsel. Folkeforbitrelsen var bleven vakt mod det fremmede
Regimente. Man gav det senere Udseende af, at der var fældet
en Slags Dom over V. L. og hans Fæller som Forrædere mod
Riget, fordi de egenmægtig havde vovet at skride til et Kongevalg
uden hele Raadets og Folkets Samtykke. En Raadslagning synes
dog at være gaaet forud for Mordet; hele Samtiden ansaa ogsaa
Ærkebispen som den rette skyldige. Hadet til hans gamle Fjende,
Frygten for at faa Lutheraneren V. L. til Herre i den lutherske
Konges Navn, Harmen over Norges Ydmygelse have vel indvirket
paa ham, der allerede da stod i Forbindelse med Christian II’s
katholske Slægt i Udlandet, med Pfalzgrev Frederik og det
burgundiske Hus. Norges Skæbne var dermed afgjort; det norske
Rigsraad var sprængt, og Landet sank ned til at blive «en Ladegaard
under Danmark». Det var dette, som V. L. hele Tiden
igjennem havde søgt at afværge. Om han under de daværende
Forhold havde kunnet hindre dette, naar han efter det søndenfjældske
Raads Forslag var ble ven Rigets Hofmester, i Kamp mod
sine adelige Standsfæller i Danmark og mod Hertug Christians
aldrig helt opgivne Arvefordringer, det er mere tvivlsomt, men
Viljen havde han, og Kampen derfor havde han aldrig opgivet.
V. L. døde endnu i sin kraftigste Alder, mellem 40-50 Aar
gammel. Hans Hustru, Margrethe, ægtede senere (o. 1540) en ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
